Domstole underkender afslag på fætter-kusine-ægteskaber

Udlændingeservice stempler fætter-kusine-ægteskaber som tvang. Men ved domstolene er 8 ud af 9 afslag blevet omgjort.

Danmark

Udlændingemyndighedernes behandling af en række ansøgninger om familiesammenføring fra fætter-kusine-ægtepar har været mangelfuld.

Derfor ændrer Udlændingeservice nu praksis, efter at domstolene i otte ud af ni sager har omgjort myndighedernes afslag til ægtepar fra blandt andet Tyrkiet, Pakistan og Irak.

Udlændingeservice er i forvejen under hård kritik for at give mangelfuld vejledning til ansøgere om familiesammenføring.

Retter ind efter domme Den ændrede praksis over for fætter-kusine-ægtepar betyder, at myndighederne nu vil bruge mere tid på at interviewe ansøgerne for bedre at kunne vurdere, om der er tale om et tvangsægteskab. »Vi retter selvfølgelig ind efter dommene, og for ganske nylig er vi begyndt at kalde folk ind til interview i udvidet grad«, fortæller ægtefællekontorets souschef, Caroline Heneult. Hidtil har fætter-kusine-ægtepar, der søger familiesammenføring i Danmark, næsten kunnet være sikre på at få afslag.

For ifølge udlændingeloven formodes en fætter og en kusine at være tvangsgift.

Den omstridte ’formodningsregel’ blev indført i 2004 og stempler alle fætter-kusine-ægteskaber som tvangsægteskaber, medmindre »særlige grunde taler derimod«.

Ingen dokumentation
Siden 2004 er antallet af afslag på familiesammenføring på grund af tvangsægteskab eksploderet fra 7 til 95 sager i 2007.

»Så snart vi ser på ansøgningen, at de er fætter og kusine, så kigger vi på, om de er omfattet af formodningsreglen«, siger Caroline Heneult.

Når Udlændingeservice giver afslag til et fætter-kusine-ægtepar, behøver myndighederne ikke dokumentere, at der er tale om et tvangsægteskab. De kan blot gå ud fra, at det er tilfældet.

Derefter er det op til ægteparret at dokumentere, at de ikke er tvangsgift. Men det er meget sjældent, at et par er blevet indkaldt til interview for at forklare sig.

»Af praktiske årsager har vi ofte kun henvendt os skriftligt, hvis vi har været i tvivl«, fortæller Caroline Henault.

Kun hvis et fætter-kusine-ægtepar, der har fået afslag, går til domstolene, har de haft mulighed for at bringe vidner og selv forklare, hvorfor det ikke er tvang.

Og foreløbig har de sager, der er nået til domstolene, altså ført til en omgørelse af afslaget i samtlige sager på nær én.

Juraprofessor: Pligt til at rette ind
Ifølge juraprofessor Jens Vedsted Hansen, Aarhus Universitet, bør domstolenes afgørelser føre til en ændring i sagsbehandlingen:

»Det er kedeligt for myndighederne at blive underkendt gang på gang. De har en pligt til at rette ind mere generelt, for det er ikke alle, der tager sagen til domstolene. De her domme tyder på, at der er noget galt med den måde, man behandler sagerne på i praksis«.

Han er kritisk over for den manglende brug af interview af parterne.

»Man kan se på dommene, at det har en betydning, at man har siddet over for parterne og interviewet dem. Det tyder på, at Udlændingeservice ikke har foretaget den konkrete og individuelle vurdering, som de ifølge udlændingeloven skal«, siger Jens Vedsted Hansen.

Individuel vurdering

Han bakkes op af jurist og vicedirektør for Institut for Menneskerettigheder, Birgitte Kofod Olsen, som ikke er overrasket over, at domstolene underkender myndighedernes vurdering. »Det er et krav, at myndighederne foretager en konkret og individuel vurdering, og det forudsætter, at man taler med parterne og hører, under hvilke forhold de har indgået ægteskabet. Anvendelse af en formodningsregel uden en nærmere undersøgelse er ikke forenlig med menneskeretlige grundprincipper«, siger hun. Politiken ville gerne have spurgt integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), hvad den ændrede praksis vil betyde for de fætter-kusine-ægtepar, der allerede har fået afslag uden interview, men hun har ikke ønsket at udtale sig om sagen.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce