Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
16 procent af os tror på, at vi får chancen i et nyt liv, når det første er slut, viser en ny undersøgelse. Arkivfoto
Foto: MARTIN LEHMANN

16 procent af os tror på, at vi får chancen i et nyt liv, når det første er slut, viser en ny undersøgelse. Arkivfoto

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver syvende tror på reinkarnation

16 procent af danskerne tror på reinkarnation, viser en måling.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Medlemskab af folkekirken er ikke en forhindring for at tro på reinkarnation.

Det viser en ny meningsmåling foretaget for TV 2 og Politiken af Megafon.

Hvor 25 procent af danskererne siger, at de tror på, at Jesus genopstod, så siger 16 procent af danskerne, at de er helt eller overvejende enige i, at mennesket efter sin død bliver genfødt i en anden skikkelse - og medlemmer af folkekirken er en smule overrepræsenteret i gruppen. 18 procent af folkekirkens medlemmer svarer i undersøgelsen ja til spørgsmålet.

Præster: Kirken kan rumme det
Det bekymrer dog ikke sognepræst Kathrine Lilleør.

»Folkekirken er en græsrodsbevægelse. Du kan tro på tarokkort og være medlem af folkekirken, det er der ingen regler for. Men det ændrer ikke ved, at kristendommen ikke er en reinkarnationstro - det afviser Jesus«, siger sognepræsten ved Slagslunde- og Ganløse Kirker.

Også præst ved Christians Kirken i København, Flemming Pless mener, at kirken skal kunne rumme danskere, der tror på genfødsel.

»Tallet passer meget godt med, hvad jeg ville opleve, hvis jeg spurgte i kirken. Der er mange søgende mennesker, og det er ikke min opgave at smide dem ud af kirken. Det er folk, som blander deres egne religion, og jeg synes ikke, at det er afgørende, mere afgørende er det, at de tror på Jesus«, siger Flemming Pless.

Det evige liv er et tabu
Biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen er dog mere skeptisk over for tilslutningen til reinkarnation. Hun tror, det skyldes manglende viden hos danskerne.

»Kirken har ikke taget de søgende danskere alvorligt nok. Jeg tror ikke, at de ved, hvad kristendommen handler om. Man søger eksotisk, og ser ikke det, som er lige foran ens snude. Måske vil man også gerne prøve livet igen«, siger Elisabeth Dons Christensen, som i øvrigt fremhæver, at den østlige udgave af reinkarnationstanken ser genfødslen som en straf og en lidelse, man skal udfries fra.

Det er nu ikke så underligt, hvis danskerne er i vildrede om det kristne håb for livet efter døden. Johanne Stubbe Teglbjærg, som har skrevet en ph.d. -afhandling om kristendommens håb, forklarer, at det siden 1950’erne nærmest har været et tabu i folkekirken at tale om det.

»I 1950’erne var der et stort opgør mod tanken om det evige liv, som en fortsættelse af det liv, vi kender. I stedet skulle fokus være på det liv, vi lever nu. Derfor har mange præster holdt igen med at forsøge at sætte liv på, hvad kristendommen siger«, forklarer hun.

Tabuet er dog blevet brudt de senere år, og der har været en fornyet interesse for at sætte ord på det evige liv.

Kirken lader folk i stikken
En af dem, som har sat fokus på det, er tidligere sognepræst ved Københavns Domkirke Johannes Værge. Han skrev i efteråret bogen ’Efter døden’, som nu er udkommet i tredje oplag.

Han mener, at folkekirken bør tale mere om opstandelsen, og det undrer ham ikke, at 16 procent af danskerne siger, at de tror på reinkarnation.

»Vi lader folk i stikken ved ikke at ville sige så meget om opstandelsen og det evige liv. Så er folk tvunget til at gøre sig deres egne tanker, og så er det nemmere at sige, at der ikke er noget efter døden, eller så er der nok reinkarnation. Det er de to helt store alternativer«, siger Johannes Værge.

Han medgiver dog samtidig, at kristendommens tanker om »kødets opstandelse« er sværere at forstå, end for eksempel reinkarnation. I sin bog forklarer han derfor kristendommens efterlivsforestillinger med udgangspunkt ikke kun i Bibelen, men også i Dante, H.C. Andersen og Ingemanns digtning.

Jesus satte prop i
Sognepræst Kathrine Lilleør er dog lodret uenig med Johannes Værge i, at vi skal beskrive livet efter døden.

»Hvad han finder paradisisk, er det ikke sikkert, at jeg gør. Det er ren fantasi. Jesus satte netop prop i. Når vi dør, står vi ansigt til ansigt med Gud, og der er lys og kærlighed. Det er en fredfyldt vision - og så tilbage til livet her. Livet er her imellem os«, siger Katrine Lilleør, der også synes, at det store fokus på livet efter døden tager kraften ud af livet her og nu.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden