Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hver fjerde dansker erklærer sig i en ny meningsmåling enig eller overvejende enig i – at Jesus genopstod fra de døde.
Foto: JOHN CONNELL/Corbis Premium RF

Hver fjerde dansker erklærer sig i en ny meningsmåling enig eller overvejende enig i – at Jesus genopstod fra de døde.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver fjerde tror, at Jesus genopstod

Ifølge Bibelen genopstod Jesus påskesøndag fra de døde. Det tror 25 procent af danskerne er sandt. Præsterne jubler.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For 25 procent af danskerne er påsken ikke kun noget med hovedrengøring, blomsterfrø og forårssol.

For dem har højtiden en stærk religiøs betydning. I hvert fald erklærer hver fjerde dansker sig i en ny meningsmåling enig eller overvejende enig i – at Jesus genopstod fra de døde. Og det budskab vækker glæde hos præsterne.

»Det er interessant, at befolkningen, i en tid, hvor det naturvidenskabelige livssyn dominerer, alligevel har plads til den lomme, det overvirkelige er«, siger sognepræst i Christians Kirke i København Flemming Pless.

»Når folk er pressede, er det jo ikke kun de 1-2 procent, der normalt går i kirke, som søger præsten. Det er langt flere, end man umiddelbart tror«.

Genopstandelsen er central
Også debattør, ph.d. og sognepræst ved Slagslunde og Ganløse Kirker Kathrine Lilleør varmer sig ved resultatet af meningsmålingen som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken.

»Det ligger i kristendommen, at Jesu opstandelse er en vanvittig påstand, som de fleste vil tvivle på, så det er utrolig mange. For de fleste er det jo kun på særlige tidspunkter i livet, hvor man søger troen på, at Gud er lys, selv om vi kun kan se mørke«, siger hun.

Genopstandelsen står centralt i den danske folkekirke og siges til gudstjenester hver søndag i trosbekendelsen. Men set i lyset af at over 80 procent af danskerne er medlemmer af folkekirken, er de 25 procent ikke meget, mener biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen.

»Det burde naturligvis være 80 procent, som sagde ja til, at de tror på opstandelsen, men det er jo svært. Vi vil helst styre alt selv, det siger vores forstand os, men det er ikke vores forstand, vi tror med«.

Vi formulerer selv vores tro
Fordi fornuften styrer, tror hun, at tallet ville have været højere, hvis man havde spurgt til den kristne etik.

»De fleste mener, at kristne skal opføre sig lidt bedre end andre. Men forudsætningen for den kristne etik – for eksempel troen på Jesus Kristus som den, der af kærlighed til os overvandt døden – er straks sværere at få på plads for de fleste«, siger Elisabeth Dons Christensen.

Også biskop i Roskilde Peter Fischer-Møller synes, at kirken bør gøre det bedre.

»Vi har som kirke en formidlingsopgave i at fortælle, at opstandelsen ikke er et spørgsmål om spøgelser og overtro, men et dybt mysterium. Den er et af kristendommens kernepunkter, som vi skal kunne formidle, så folk kan fatte, at selv om vi ikke kan forstå den til bunds, så giver den mening. Ellers har vi ikke gjort vores arbejde godt nok«.

Ny interesse for liv efter døden
Undersøgelsen kan også vise, at tiden er vokset fra kirkens forståelse og formidling af dogmerne, mener teolog Johanne Stubbe Teglbjærg, som netop har skrevet en ph.d.-afhandling om håbet i kristendommen.

Hun tror, at danskerne i dag i høj grad selv formulerer deres tro.

»Danskerne vil ikke tages til indtægt for andres udlægning af troen. Derfor tager de afstand fra et dogme om opstandelsen, som det er formuleret her«, siger Johanne Stubbe Teglbjærg.

»Jeg tror, at danskerne vil udfolde troen med deres eget sprog, og det kan stå i modsætning til sproget i kirken. Derfor bliver kirken nødt til at gøre noget ved sit sprog og selvforståelse, hvis den skal møde danskerne«.

Hun forklarer i øvrigt, at der i folkekirken er en ny interesse for at tale om, hvad der kommer efter døden, men at der er stor uenighed om, hvordan man skal tale om det.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden