Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Srilankanske regeringsstyrker fremviser liget af Prabhakaran. Nogle medlemmer af De Tamilske Tigre afviser fortsat, at det er ham.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lærer i Vejle: Jeg tror han er død

De Tamilske Tigres oprørsleders danske familie lever stadig i uvished. Selv om han officielt er død, svirrer rygterne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For verdenspressen er der ganske vist ikke længere det store at diskutere: Velupillai Prabhakaran er død.

Men for den tamilske oprørsleders familie i Vejle er det stadig svært at vide præcis, om han er død eller levende.

På den ene side har , at den berømte og berygtede leder er død. På den anden side modtager familien konstant sms'er og telefonopkald, der afviser det.

Sådan har det været, siden Prabhakaran første gang blev meldt død for en uge siden.

»Vi ved stadig ikke, hvad vi skal mene. Om han er død eller ej, vi ved det ikke«, siger Prabhakarans nevø Karthic Manoharan til politiken.dk.

Rygter om flugt til Afrika Han er 29 år, har boet i Danmark siden 1998 og underviser til daglig underviser i engelsk på aftenskole.

»Vi savner at få den endelige bekræftelse. Den ene dag tror vi, han er død, og så græder min mor - den næste dag får vi at vide, at han lever og er flygtet til Afrika. Så en halv time senere får vi et telefonopkald om, at det var falske oplysninger«, fortæller Karthic Manoharan til politiken.dk.

Hans far er storebror til Prabkaharan. Oprørslederens forældre - Karthic Manoharans bedsteforældre – lever også på Sri Lanka, og ligesom oprørslederen er deres skæbne uvis, efter regeringsstyrker De Tamilske Tigre, og 26 års bitter krig var ovre.

Føler du, at håbet svinder ind?

»Efter min mening er han død. Mine forældre tror ikke på det, men hvis alt er godt, hvorfor har min farbror eller mine bedsteforældre ikke ringet og sagt, at de er ok? De ved, at vi er meget bekymrede for dem. Jeg tror, der er sket noget med dem, men tamilerne tror ikke på det«.

Hans liv er penge værd
Ifølge Karthic Manoharan skyldes de mange rygter om, at Prabhakaran fortsat lever, at De Tamilske Tigre har en økonomisk interesse i at holde ham i live.

»Der er mange mennesker, der tjener penge i De Tamilske Tigres navn, så hvis min farbror er død, vil de ikke fortælle det med det samme. Mange indsamler penge til tigrene, men for eksempel dem, der samler penge ind her i Danmark – de sender ikke det hele til Sri Lanka. Det er blevet en forretning«.

Hvornår mødte du sidst din farbror?

»Det var da jeg var fem år. Vi flyttede fra Sri Lanka, da jeg var tre år gammel, til Indien. Så en dag kom min farbror til Indien. Han var i en anden by, men pludselig sendte han en bil for at hente mig, fordi han gerne ville se mig. Så tog de mig med hen til ham. Jeg mødte hans søn, Charles Anthony«, fortæller Karthic Manoharan.

Viste ham en ladt pistol
I borgerkrigens sidste fase blev Charles Anthony ofte nævnt som en mulig arvtager til Prabhakaran som leder for De Tamilske Tigre. Men sønnen døde i de afsluttende kampe på Sri Lanka, kun kort tid før, at også Prabhakaran blev meldt død.

Da Karthic Manoharan i 1985 mødte Charles Anthony, var fætteren blot en baby, fortæller han.

»Jeg legede lidt med ham. Jeg kan huske, at jeg fik en is, som jeg delte med alle andre. Og min farbror vidste mig en pistol, en ladt pistol. Jeg var der ikke så længe, kun i fem timer«, fortæller Karthic Manoharan over telefonen fra Vejle.

Når du tænker på ham i dag, tænker du så på ham som oprørsleder eller farbror?

»Kun som farbror. Jeg synes, vi har mistet min farbror uden grund. Vi har ikke fået nogen tamilsk regering i Sri Lanka, men vi har mistet min farbrors liv. Hele hans familie er død. Det er spild af deres liv«.

Farfaren var kritisk
Taler du med dine forældre om det?

»Ja. Vi taler meget om det. Min farfar har altid sagt til min farbror: 'hvorfor gør du det her, vi har mistet mange liv, både tamilske tigre og civile. Hvad har I fået ud af det? I glemmer at leve jeres liv'«.

Hvor ved du det fra?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det har min farfar selv fortalt mig, når vi var på ferie i Indien«.

Siden en talsmand for De Tamilske Tigre erklærede, at Prabhakaran er død, har der været officiel sørgeuge. Har I også sørget?

»Vi gør, hvad vi plejer. Vi passer vores ting. Min mor går på sprogskole, min far passer sit arbejde, jeg underviser på aftenskole og ungdomsskole. Vi ved jo stadig ikke, hvad der er sket. Den dag, hvor der pludselig kom en nyhed om, at min farbror var død, gik en tamiler, min far arbejder sammen med, hjem fra arbejde. Men min far arbejdede hele dagen på fabrikken den dag«.

Krigen er slut, men...

Borgerkrigen i Sri Lanka betragtes som afsluttet, efter nedkæmpningen af De Tamilske Tigre.

Forude venter et politisk efterspil, ligesom der er et stort behov for nødhjælp til den hårdt ramte civilbefolkning, der især led under de afsluttende voldsomme kampe på østatens nordspids.

FN har anslået, at op imod 100.000 mennesker er omkommet under den næsten 30 år lange borgerkrig i Sri Lanka. Det er 30.000 flere end tidligere antaget.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden