Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Abdulle Ahmed fikseret i sin seng på det psykiatriske hospital Sikringen.
Foto: Privatfoto

Abdulle Ahmed fikseret i sin seng på det psykiatriske hospital Sikringen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Torturkomité kritiserer Danmark for tvang

Abdulle Ahmed er blevet behandlet nedværdigende, mener Europarådets Torturkomité. Minister skal redegøre for sagen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er i strid med konventionen om menneskerettigheder, at en patient på det psykiatriske hospital Sikringen har været spændt fast i bælte stort set hver dag siden 2001.

Sådan lyder det nu fra Europarådets Torturkomité, efter at Politiken har fortalt om den 27-årige Abdulle Ahmed, der er indlagt på landets eneste højsikrede hospital, hvor de mest sindssyge patienter og farligste psykiatriske patienter er indlagt. Patienten blev dømt til behandling for overfald på personalet, da han som teenager var indlagt på psykiatriske afdelinger på Aalborg Sygehus.

Islandsk psykiater er skuffet
Den islandske psykiater Petúr Hauksson stod i spidsen for torturkomiteens delegation, der besøgte Danmark sidste år, og var også med under forrige besøg i 2002. Inspektionerne mundede ud i to kritiske rapporter om Danmark.

»Jeg mødte den omtalte patient i 2002, og da var han i bælte. Jeg mødte ham igen i 2008, seks år senere, og da var han stadig i bælte. Det var en stor skuffelse for mig at se det. Det er nedværdigende at spænde en patient fast i bælte over en så lang periode, og det strider mod menneskerettighedskonventionens artikel 3, som forbyder tortur samt nedværdigende behandling og straf«, siger Petúr Hauksson.

Han understreger, at der ingen undtagelser er fra den artikel. Det betyder ifølge psykiateren, at den danske stat har pligt til at få gjort ende på brugen af langvarig tvang mod patienter på de psykiatriske hospitaler:

Bæltet som behandling
»Vi siger vores mening. Vi er ingen domstol, men menneskeretsdomstolen har brugt vores mening som grundlag for adskillige domme gennem tiden«.

Petúr Hauksson siger, at politikerne i Folketinget må være dybt skuffede over at høre, at en patient har været spændt fast gennem en så lang periode, som tilfældet er for Abdulle Ahmed.

»Folketinget har gjort flere forsøg på at få brug af tvang i psykiatrien ned. Uden held. For omkring fem år siden vedtog politikerne en reform af psykiatrien og bevilgede et stort beløb til formålet. Øverst på politikernes ønskeliste stod nedbringelsen af tvang i psykiatrien. Men ønsket blev ikke opfyldt. Så vedtog de en ny lov om tvang i psykiatrien, som trådte i kraft i 2007. Igen var formålet at få patienterne ud af bælterne, men det skete ikke. Det er helt utroligt at se på«, siger psykiateren, der er begyndt at tvivle på, om politikerne har en reel eller kun en symbolsk magt over, hvad der foregår på de psykiatriske afdelinger.
Ses ikke i andre lande

»Bæltet er en fast del af behandlingen af psykisk syge i Danmark, og det ser vi ikke på samme måde i andre lande. Lægerne forklarer sig med, at hvis de ikke kan bruge bælte, er de nødt til at bruge ekstra medicin. Men den forklaring holder simpelthen ikke. Heller ikke for den omtalte patient, der – som jeg forstår det – også har fået meget antipsykotisk medicin«, siger Petúr Hauksson fra Europarådets Torturkomité..

»Andre lande klarer sig med terapi, kontakt, støtte og meget mindre brug af bælte over for sindslidende som den omtalte patient. Jeg har stor tiltro til, at ledelsen på Sikringen vil arbejde med det her, så tvangen begrænses. De skal finde nye veje af hensyn til patienterne og deres pårørende«.

Valgløfte fra SF om tvang
Sundhedsordfører Birgitte Josefsen fra Venstre ønsker ikke at kommentere en personsag, som hun ikke kender i detaljer. Men hun understreger, at Sikringen, ligesom alle andre psykiatriske afdelinger, har pligt til at anvende de tvangsmetoder, der er mindst indgribende over for patienterne – hvis tvang er nødvendigt.

»Jeg går ud fra, at de nu kigger på, om bæltet er den rigtige løsning, eller om patienten for eksempel skal have personale omkring sig døgnet rundt. De må også ind og kigge på, om medicinen til patienten er den rigtige. Men jeg har ingen bemyndigelse til at gå ind i den sag. Derfor vil jeg bede sundhedsministeren tage kontakt til Region Sjælland, der er myndighed for Sikringen, og spørge ind til den pågældende sag«, siger Birgitte Josefsen, der selv har arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske.

Hos SF er psykiatriordfører Özlem Cekic klar til at gå langt mere drastisk til værks med et klokkeklart løfte om at gribe ind over bæltefiksering af patienterne, hvis SF kommer til magten. Inden for tre år skal brugen af tvang nedbringes med 50 procent, siger hun.

Özlem Cekic var med egne ord »rystet« over at læse historien om Abdulle Ahmed.

»Det hører ingen steder hjemme at behandle en patient på den måde. Det er enormt umenneskeligt, og det siger noget om, hvor oldnordisk psykiatrien er i Danmark. Der er ingen udvikling, og erfaringer fra udlandet viser, at man kan skabe fantastiske resultater uden tvang. På hospitalet i den italienske by Trieste, der er hospital for over 200.000 mennesker, bruger de ikke tvang«, siger Cekic.

Hun vil under et samråd bede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) forklare, hvad han vil gøre for at få skåret i antal bæltefikseringer. Samtidig vil hun have belyst, om mangel på personale er del af forklaringen på brug af tvang.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden