Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Måske bliver der knap så mange at vinke til fremover, påpeger kongehuseksperten Trine Villemann.»Nu snakker vi ikke længere om, hvorvidt det er rimeligt, at en kvinde skal have lige adgang til tronen. Nu taler vi også om kongehusets eksistensberettigelse, og den finte havde Amalienborg helst været foruden«, siger journalisten og forfatteren Trine Villemann.
Foto: DRESLING JENS

Måske bliver der knap så mange at vinke til fremover, påpeger kongehuseksperten Trine Villemann.»Nu snakker vi ikke længere om, hvorvidt det er rimeligt, at en kvinde skal have lige adgang til tronen. Nu taler vi også om kongehusets eksistensberettigelse, og den finte havde Amalienborg helst været foruden«, siger journalisten og forfatteren Trine Villemann.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hoffet tier om tronfølgelov

Kongehuset afviser at kommentere kritikken af Statsministeriets tronfølgekampagne. De lever i en osteklokke, siger ekspert.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kongehuset forholder sig tavst og tillukket om folkeafstemningen om tronfølgeloven, som Statsministeriet vil have danskerne til at stemme om på søndag.

De sidste par dage har politiken.dk forsøgt at komme i kontakt med Kongehusets pressechef Lene Balleby, men trods flere beskeder og forsikringer om, at der bliver ringet tilbage, er det endnu ikke lykkedes at få kontakt.

Ifølge en af hoffets kommunikationsmedarbejdere, skal politiken.dk heller ikke sætte næsen op efter at få noget som helst svar.

»Vi kommenterer ikke offentligt i den slags sager«, lyder den ordknappe besked.

De lever i en osteklokke Ifølge kongehuseksperten Trine Villemann er kongehuset i dag mere lukket for kommentarer end nogensinde før.

»De har lukket sig inde i en osteklokke, og de betjener udelukkende de højroyale medier«, siger Trine Villemann.

»Selvfølgelig har de også det forhold, at de ikke kan kommentere på politiske spørgsmål, og en folkeafstemning er en politisk sag, så derfor har de en spændetrøje, som, de ikke kan komme ud af«.

En pind til den royale ligkiste Trine Villemann, der netop har udgivet debatbogen 'Kongen og Dronningen af Grønland', tror at afstemningen kan blive en pind til den royale ligkiste.

»Selv om kongehuset har opbakning i 80 procent af den danske befolkning, så er de samme 80 procent slet ikke parat til at bevæge sig ud af lænestolen og stemme ja på søndag«, siger hun.

»Det kan ikke give andet en panderynker på Amalienborg«, siger Trine Villemann.

Forfatteren mener, at den svigtende opbakning, som Megafons måling for TV2 og Politiken har afsløret, er et udtryk for svigtende opbakning til Kongehuset.

»Vi har altid fået at vide, at Kongehuset har enorm opbakning, men måske er den slet ikke til stede. Ellers ville vi jo komme til stemmeurnerne på søndag«, siger hun.

De er beskæmmet på Amalienborg
Trine Villemann fremhæver, at der ellers var sat vand over til en vinder-situation for Kongehuset.

»Du har et spørgsmål om ligestilling, som alle kan gå ind for, og du har kongehuset, som jo er populært. Det kan jo næsten ikke gå galt, og så er det alligevel ved at ske«, siger hun.

»Jeg ved fra mine kilder, at det, synes man på Amalienborg, er lidt beskæmmende. At det, der ligner en oplagt vinder, bliver en halvflad fuser«, siger hun.

Nu bliver det en debat om monarkiet

På politiken.dks debatforum strømmer det ind med indlæg om tronfølgeafstemningen.

Flere steder har debatten udviklet sig til at dreje sig om for eller imod monarkiet.

SKRIV: Hvorfor vil du ikke stemme?

»Nu snakker vi ikke længere om, hvorvidt det er rimeligt, at en kvinde skal have lige adgang til tronen. Nu taler vi også om kongehusets eksistensberettigelse, og den finte havde Amalienborg helst været foruden«, siger Trine Villemann.

»Det er blevet en eksamen for dronning Margrethe og hendes familie. Det ser nærmest ud til, at de får dumpekarakter. Det er paradoksalt, når nu 80 procent af befolkningen er tilhængere af kongehuset«, siger hun.

Ifølge Statsministeriets oplysninger har den samlede kampagne for en afstemning om tronfølgeloven kostet skatteyderne mellem 6,5 og 7,5 millioner kroner.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden