Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Dansk Røde Kors har lyttet »til den kritik, der er kommet fra vores tætte samarbejdspartnere«, som kommunikationschefen forklarer det.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Røde Kors dropper også firma

Først sagde Kræftens Bekæmpelse fra, og nu dropper Dansk Røde Kors også samarbejdet med AidOnline.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Både Dansk Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse trækker sig omgående fra en aftale med firmaet AidOnline.

AidOnline står bag et program, der kan downloades til computeren og som erstatter internettes bannerannoncer med annoncer, hvor pengene går til velgørenhed. Det har medført massiv kritik fra flere medier, der føler, at AidOnline stjæler deres penge.

»Dansk Røde Kors har i dag meddelt AidOnline, at vi ikke ønsker at fortsætte samarbejdet med dem. Beslutningen har vi truffet, fordi vi selvfølgelig har lyttet til den kritik, der er kommet fra vores tætte samarbejdspartnere«, meddeler Tina Donnerborg, kommunikationschef i Dansk Røde Kors.

Kræftens Bekæmpelse vil ikke være gidsel I sidste uge gik 12 af de største danske velgørende organisationer sammen med AidOnline. Efter planen skal danskerne frivilligt installere et gratis program på computeren - et såkaldt elektronisk hjerte - og på den måde støtte nødhjælpsorganisationer som Dansk Røde Kors, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse ganske gratis, når de er på surftur på internettet.

Men det bliver nu uden Dansk Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. Sidstnævnte understreger, at de ikke ønsker »at være gidsler i en teknisk debat, der giver os badwill ikke alene i befolkningen, men også i en branche, som vi i anden sammenhæng har et udmærket forhold til«.

Chefredaktør: Røveri ved højlys dag

Chefredaktør for Berlingske Tidende Lisbeth Knudsen sammenlignede i søndagens avis tiltaget fra AidOnline med »noget, der mest af alt minder om simpelt landevejsrøveri ved højlys dag«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden