Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dn omstridte hollandske politiker Geert Wilders under en konference i går på Christiansborg.
Foto: Sara Galbatia

Dn omstridte hollandske politiker Geert Wilders under en konference i går på Christiansborg.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvinder ville bekæmpe Wilders med havregrød

Børnehaveklasselærer skal ikke bag tremmer, fordi hun havde havregrød med i pose til møde med Geert Wilders.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Politi skød over målet, da en anklager i dag forlangte varetægtsfængsling af to kvinder, der er sigtet for at ville kaste havregrød mod den omstridte hollandske politiker Geert Wilders under en konference i går på Christiansborg.

Dommeren afviste at fængsle kvinderne, en børnehaveklasselærer på 46 år og hendes veninde på 54 år.

Begrundet mistanke om vold Godt nok er der en begrundet mistanke om, at den førstnævnte begik vold, men der var ikke grund til at sætte hverken hende eller veninden bag tremmer.

Børnehaveklasselæreren fortalte, at hun havde taget poser med havregrød farvet brunlig med frugtfarve med sig til Christiansborg, hvor Trykkefrihedsselskabet havde inviteret Geert Wilders til at tale.

LÆS ARTIKEL:

Meningen var ikke at kaste grøden mod Wilders - hun ville blot lave en 'ulækker happening', fortalte hun under retsmødet i Dommervagten.

Da Wilders kom ud af døren, tog hun posen med grøden op af lommen, hældte indholdet ud og lavede opkastelyde og råbte fascist.

En livvagt løb hen imod hende og fik så grød på sin habit, forklarede hun. Politiet hævder, at Wilders kun undgik at blive ramt, fordi livvagten gik imellem.

Havde et råt æg i jakkelommen
nder forhøret indrømmede kvinden, at hun desuden havde et råt æg i sin ene jakkelomme.

Veninden på 54 fortalte blandt andet, hvordan de to øvede sig i at lyde, som om de kastede op.

Men den 54-årige kom ikke i nærkontakt med livvagten.

Løsladt efter et langt retsmøde

Retsmødet varede i hele to timer og 40 minutter, før begge blev løsladt.

Anklageren, politiassessor Svend Boye Pedersen, krævede, at begge skulle bures inde, fordi de på fri fod vil kunne hindre politiets opklaring af lovovertrædelsen.

Og så var forholdet så groft, at folks retsfølelse ville blive krænket, hvis kvinderne er på fri fod. Dommeren sagde nej.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden