Forældrene til børnene er blevet tossede over, at de ikke kan forvente ordentlig pasning af deres små børn.
Foto: Finn Frandsen

Forældrene til børnene er blevet tossede over, at de ikke kan forvente ordentlig pasning af deres små børn.

Danmark

Pædagoger får krisehjælp efter luksusrejse

De ansatte i Børnehuset på Amager skal have krisehjælp efter Politikens afsløringer af deres dyre udlandsrejser.

Danmark

En gruppe ansatte i daginstitutionen Børnehuset på Amager ville gerne være med til at bo på et femstjernet hotel i Berlin.

Men de er så påvirkede af, at Politiken har skrevet om den og andre af personalets udlandsrejser, der har placeret Børnehuset i stor gæld, at de i morgen holder fri for at modtage krisehjælp.

LÆS OGSÅ:

Personalet dybt berørt
I eftermiddag modtog alle forældre en seddel i Børnehuset med følgende ordlyd:

»På grund af sagen, som omtales i dagens Politiken, er personalet naturligt dybt berørt af den kritik, som de føler rejses mod dem. Jeg har i dag på et møde konstateret en personalegruppe, hvis arbejdsmiljø er stærkt truet. Der er derfor behov for at iværksætte psykologisk krisehjælp. Forvaltningen har i samarbejde med medarbejderne iværksat krisehjælp med Rigshospitalets krisepsykologer i morgen fredag den 12. juni«, lyder det i meddelelsen.

Den er underskrevet Jan Lange, distriktschef for Amager i Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning under Bo Asmus Kjeldgaard (SF).

Vikarer overtager pasning
Mens pædagogerne får krisehjælp efter afsløringen af det omfattende pengeforbrug, opfordres forældrene til at beholde deres børn hjemme i morgen, da et vikarbureau vil overtage pasningen af de i alt 120 vuggestue- og børnehavebørn.

Alle børnene vil i morgen blive passet i Børnehuset og ikke, som de større børn plejer, blive kørt ud i den faste udflytterbørnehave.

»Vi skal derfor opfordre til, at I, hvis det er muligt, holder jeres børn hjemme«, slutter distriktschefen.

Tilføjelse

Københavns kommune har efterfølgende opdaget, at de omtalte overnatninger på et hotel i Berlin ikke var så dyre som kommunen først oplyste.

Misforståelsen skyldes, at prisen var opgivet i dollars, men der var tale om priser i danske kroner.

LÆS MERE

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce