0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Psykisk syge straffes i længere tid end raske

Der er sket en eksplosion i antallet af psykisk syge, der bliver dømt til behandling for vold og trusler mod offentligt ansatte.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Siden midt i 1990’erne er antallet af psykisk syge, der bliver dømt for vold og trusler mod sygeplejersker, politibetjente og socialrådgivere, eksploderet.

Blot 15 psykisk syge blev i 1995 dømt for at slå, sparke eller true offentligt ansatte. Det tal var sidste år steget til 104, hvilket svarer til en syvdobling. Dermed udgør den type domme nu en fjerdedel af det samlede antal behandlingsdomme rettet mod psykisk syge.

»Vi tager de psykisk syge væk fra gaden – blandt andet fordi de er farlige. Men når de så opfører sig sindssygt på den psykiatriske afdeling, så giver vi dem et ordentlig slag i baghovedet med en baseballkølle og melder dem til politiet. Det er ikke rimeligt«, siger jurist Dorthe Neergaard, der i foreningen Bedre Psykiatri taler med pårørende, som er dybt fortvivlede over dommene.

Skubbede overlæge omkuld
Flere psykisk syge fortæller i dag i Politiken historien om, hvordan de fik behandlingsdomme for vold og trusler mod ansatte på psykiatriske afdelinger.

En af dem er skizofrene 'Hans'. Han fik en behandlingsdom på fem år for med et kraftigt skub at vælte en overlæge omkuld på den lukkede psykiatriske afdeling, hvor han opholdt sig mod sin vilje.

»Dommen satte mig helt i stå, for jeg kunne ikke få noget job. Jeg havde et papir med mig, hvor der stod, at jeg var voldspsykopat«, siger han.

48 sager kulegravet
Kritikken af de lange behandlingsdomme bliver bakket op af Institut for Menneskerettigheder, der for et par år siden kulegravede 48 sager, hvor psykisk syge blev dømt til behandling for vold og trusler mod tjenestemænd, tyveri og andre overtrædelser af loven.

Mere end halvdelen fik dom til behandling med en længstetid på fem år, mens hver tredje fik en behandlingsdom uden længstetid. Raske fik langt kortere straffe for tilsvarende forbrydelser, og det fik instituttet til at konkludere, at både lovgivning og praksis »er i strid med det menneskeretlige diskriminationsforbud«.
De ansatte finder sig ikke i tæsk

Tilbage i 1980’erne blev vold og trusler set som en naturlig del af hverdagen på de store psykiatriske hospitaler.

Men kulturen har ændret sig, så de ansatte ikke længere finder sig i at blive tæsket løs på, og det er en sund udvikling, mener overlæge Anders Fink-Jensen, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

»Personalet har krav på retssikkerhed ligesom alle andre«, siger han.
Dommerformand: Det er et politisk spørgsmål

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce