0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Homo-OL styrker Danmarks renommé

Outgames slutter i dag, og samtidig vinker Danmark farvel til Muhammedkrisen, mener forskere og politikere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
NIELS CHRISTENSEN
Foto: NIELS CHRISTENSEN

Flere end 4.000 bi-, trans- og homoseksuelle Copenhagen Pride-deltagere var lørdag samlet til fest på Rådhuspladsen i København.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Manden med den blå fjerboa stopper op midt i folkemængden.

Læner nakken tilbage, så den blonde paryk, der rager en halv meter op i luften, vipper faretruende. Og lader champagnen strømme. Efter at tørsten er slukket, retter han på de overdimensionerede bryster, der trodser tyngdekraften og stritter 90 grader op i luften. Og begiver sig videre i optoget.

Det er lørdag eftermiddag, og årets Copenhagen Pride er i fuld gang. Komplet med tusindvis af kvinder med falske overskæg, mænd med barme og par med nøgne overkroppe.

Efter en uge med regnbuefarvede flag plantet i københavnske hænder, blomsterpotter og rundt om søjlerne foran Vor Frue Kirke, er World Outgames ved at være slut. Menneskerettighedskonferencen, kultureventen og sportsstævnet med alt fra workshops om lesbiske kvinder i Nordafrika til mesterskaber i synkronsvømning, morgenmeditation og queer tango-festival slutter i dag søndag.
Over 4.000 deltog i Pride-parade

Ugens højdepunkt for langt de fleste var dog Copenhagen Pride-paraden lørdag, hvor mere end 4.000 homo-, bi- og transseksuelle mennesker går i optog og samles foran Københavns Rådhus.

Men Outgames har gjort mere for Danmark end at lære danskerne forkortelser som LGBT (som står for lesbian, gay, bisexual og transgender) og at vifte med regnbuefarvede flag, mens seksuelle minoriteter promenerer forbi.

Afslutning på Muhammedkrisen
Flere forskere og PR-folk mener, at Outgames har brandet Danmark ud af Muhammedkrisen.

»Vi har manglet en afslutning på hele Muhammedkrisen«, mener Christian Have, der er direktør i Have PR og Kommunikation og professor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

»De seneste 4-5 år har vi i udlandet været kendt som landet med Muhammedkrisen. Og at vi igen kan profilere os som et åbent og tolerant samfund har været fantastisk vigtigt. Det er afslutningen på en krise om Danmarks branding og renommé«.

Kulturborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev (V), er »meget enig«.

»Hvis den positive effekt er, at vi har fået fjernet skyggen fra Muhammedkrisen og får et bedre brand ude omkring i verden, er det rigtig fint. Men Muhammedkrise eller ej, så tror jeg, at Outgames sender klare signaler ud til omverdenen om, at vi ikke accepterer forskelsbehandling. Og at vi er åbne og tolerante i København«.

Elbæk: »Det er historisk«
Midt i mylderet af mennesker står Uffe Elbæk, direktør for World Outgames. Og har svært ved at tørre smilet af ansigtet.

Gennem de sidste to et halvt år har han arbejdet for, at World Outgames skulle blive til den succes, som sportsbegivenheden, konferencen og kulturprogrammet har vist sig at være. Med mere end 5.500 tilmeldte deltagere, 7.500 Outgames-turister og over 200.000 københavnere, der har deltaget i de hundredvis af arrangementer, er de fleste enige om, at succeskriterierne er nået.

»Normalt er jeg meget ydmyg i mine formuleringer. Men Outgames har været en fuldstændig bragende succes. På alle tænkelige parametre«, mener Uffe Elbæk.

Også når det gælder om at få Muhammedkrisen til at sygne helt væk.

»Det er netop det, der har været min drivkraft hele vejen igennem og grunden til, at jeg sagde ja til det her job. Det handler om at vise, at København er en tolerant og mangfoldig, begavet by, hvor der er højt til loftet. Så man bliver stolt af at være københavner igen i stedet for at høre om tegneseriekriser og smålighed«, siger Elbæk og fortsætter:
»Man gider bo i Danmark«

»Én ting er, at det brander landet udadtil. Men der sker også en styrkelse af stoltheden internt, når sådan noget lykkes«.

Det mærker Stine og Asger på 27 og 28 år, der står på Vester Voldgade i København – i første række til paraden, der langsomt bevæger sig forbi dem på gåben, ladet af lastvogne, motorcykler og scootere.

»Det er historisk på en eller anden måde«, mener Stine.

»Man gider bo i Danmark, fordi sådan noget her kan lade sig gøre«.

Tilskuere: »Man føler sig stolt«
Henning Bech, der er professor i sociologi ved Københavns Universitet og forsker med speciale i blandt andet kultur og seksualitet mener også, at Outgames er en succes:

»Danskerne er i forvejen ganske positivt indstillede over for homoseksuelle, og jeg tror, at de er stolte over Outgames. Der har været så få problemer forbundet med Outgames, og jeg tror, det kan have en positiv effekt på danskernes opfattelse af deres eget land«.

Også kultursociolog Jakob Haff, der forsker i homoseksualitet, er begejstret:

»Det har været en stor og lang demonstration af dansk frisind og tolerance. Og det giver et andet image end det meget nationalistiske og selvtilstrækkelige, vi har fået i kraft af blandt andet al postyret omkring karikaturtegningerne«.

Det håber Bente og Vagn også på. De er 75 og 76 år gamle og er for femte år i træk taget fra deres hjem i Roskilde til København for at se Gay Pride-paraden.

»Man føler sig så stolt og glad, når man sådan overværer Priden. Tænk, at vi lever i et land, hvor det kan lade sig gøre«.

Når det gælder deltagerne, er Bente især glad for mændene, der er klædt ud i kjoler.

»De er så flotte med deres store kjoler og fine hår. De der bøsser er nogle fantastisk flotte og velklædte mænd. Man kan se, at de har en høj personlig hygiejne«, siger hun og peger frem mod en mand iført sort paryk, 10 centimeter høje stiletter og et overdådigt blåt skrud med bar ryg og draperinger.

»Det eneste, jeg ikke bryder mig om, er de mænd, der vifter med tissemanden, mens de går forbi. Det gider jeg simpelthen ikke, men kigger væk, når de gør det«, fortæller Bente.

»Nej, en bar røv er der ikke meget ved«, fortsætter Vagn. Og får øje på endnu lastvogn af jublende homo-, bi- og transseksuelle, der fester i takt med musikken og hinanden. Og de tusindvis af københavnere, der er mødt op på Rådhuspladsen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden