Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Præsten i Brorsons Kirke er utilfreds med, at politiet er gået ind i hans kirke for at fjerne afviste asylansøgere.
Foto: THOMAS BORBERG

Præsten i Brorsons Kirke er utilfreds med, at politiet er gået ind i hans kirke for at fjerne afviste asylansøgere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspert: Kirken har ingen særbeskyttelse

Kirken er et offentligt sted, hvor også politiet kan gå ind, fastslår kirkerets-ekspert. Fredhelligheden forsvandt med reformationen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er intet til hinder for, at politibetjente går ind i en kirke.

Det fastslår kirkehistoriker og kirkeretsekspert Per Ingesman fra Teologisk Fakultet på Aarhus Universitet.

»Det er ikke er fredhelligt sted. Det begreb findes ikke i dansk ret«, fastslår han over for politiken.dk.

LÆS OGSÅ Præsten: En sørgelig dag for Danmark

»Det er et offentligt sted. Intet hindrer politiet i at have adgang til de steder. Kirker har ingen retlig beskyttelse«, forklarer Per Ingesman.

Opfattelse et levn fra middelalderen
Opfattelsen af kirker som fredhellige steder, der er ukrænkelige og ansvarsfri bygger på den særstilling, som den katolske kirke havde i samfundet før reformationen.

LÆS ARTIKEL

»I middelalderen var kirkens fredhellighed retligt garanteret. Det var et af kirkens privilegier, at hære ikke kunne trænge ind i kirkerne«, siger kirkeretsforskeren.

Få fortilfælde
Det er uhyre sjældent, at danske kirker bliver valpladser for stridigheder.

TV

De afviste irakiske asylansøgere, der i flere måneder har opholdt sig i Brorsons kirke i København, blev i nat ryddet. Det skabte kaos mellem politi og demonstranter. Kilde: Politiken.tv/Localeyes

Det er sket før. I nyere tid er den mest berømte sag slagsmålet ved Hjardemål Kirke i Thy i 1970, hvor hippier fra det, der i dag kendes som Frøstruplejren, besatte kirketårnet i protest mod det borgerlige Danmark.

Det tog de lokale dem ilde op og satte sig for at kaste de langhårede hippier på porten. Det fik politiet til at gribe ind for at hindre et bråvallaslag ved den lille landsbykirke, hvor betjentene reddede kirkebesætterne fra at få klø.

Palæstinensersærloven

I 1991-92 opholdt en gruppe palæstinensere sig i Blågårds Kirke på Nørrebro for derigennem at sikre sig asyl.

Det lykkedes, da socialdemokraterne, de radikale og SF sikrede i alt 321 statsløse palæstinensere ophold i Danmark gennem en særlov.

Ved den aktion blev politiet ikke sat ind for at rydde kirken.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden