Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Den nye pensionslov er god nok, siger Socialdemokraterne. Men advokat mener, at man nok løser nogle problemer, men skaber nogle andre.
Foto: THOMAS BORBERG

Den nye pensionslov er god nok, siger Socialdemokraterne. Men advokat mener, at man nok løser nogle problemer, men skaber nogle andre.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

S forsvarer lov om deling af pensioner

Den er ikke urimelig over for kvinderne, siger S. Men formanden for familieadvokaterne forudser masser af retssager.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg er glad for loven. Den er langt bedre end de nuværende regler«.

Sådan siger Lissa Mathiasen, medlem af retsudvalget for Socialdemokraterne, om den måde, pensioner for fremtiden skal deles på ved en skilsmisse.

Hun forstår ikke de kritikere, der kalder loven urimelig over for især kvinder.

Hele pensionen kan tages med Med de nye regler kan ejeren af kapital- og ratepensioner fra 1. januar kan tage disse opsparinger ud af ægteskabet uden at dele. Og det er typisk mænd, der har store formuer stående på denne type pensioner.

»Der er mulighed for særordninger. Jeg kan ikke udelukke, at enkelte kan komme i klemme, men loven giver et mere retfærdigt system«, siger hun til Politiken.dk.

Advokaten Anja Cordes, der er formand for Danske Familieadvokater, er til gengæld overbevist om, at en del hel kommer i klemme.

Kompensation batter ikke
Hun forudser, at loven giver advokaterne masser af arbejde, fordi spørgsmålet om rimelighed skal afgøres i retten.

For ved mange skilsmisser vil der være en svag part, der - når hele pensionen går til den anden - står uden forsørgelse i alderdommen.

»Der er to muligheder for kompensation, men de kommer ikke til at batte. De vil ikke kunne udligne de forskelle, der vil vise sig«, siger Anja Cordes til Politiken.dk

»Der er ingen eksempler i loven på hvilken størrelse, kompensationen skal have. Det skal afgøres ved retspraksis, og der vil blive lagt et forsigtigt niveau«.

Lav en ægtepagt
Lissa Mathiasen mener, at ingen bliver snydt med den nye lov. For alle kan lave en ægtepagt, hvor de aftaler, at de vil dele pensionen imellem sig, som man gør i dag.

Hun ser ikke problemer i, at både mand og kone skal være enige om en ægtepagt.

»Det vil man være i et velfungerende ægteskab. Hvis manden ikke vil skrive under, er man nok alligevel tæt på at indgive ansøgning om separation«.

Seks måneder er for lidt

Men selv om Anja Cordes bekræfter, at flere opretter ægtepagt, tvivler hun på, at alle er klar over de nye regler.

»Det er en lov med store konsekvenser. Det er ikke nok med seks måneder, fra loven blev vedtaget i juni, til den træder i kraft til nytår. Folk skulle have haft et længere varsel«, siger advokat Cordes.

Hvis reglerne skulle vise sig at give urimelige resultater, er Socialdemokraterne indstillet på at diskutere dem igen, oplyser Lissa Mathiasen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden