Minister vil stoppe genopdragelsesrejser

Et ukendt antal børn og unge fra Danmark bliver mod deres vilje sendt på genopdragelse i deres oprindelsesland.

Danmark

I byen Irbil i det nordlige Irak har Ferman på 16 år og Sirwan på 17 år nu ventet i mere end et år på at komme hjem til deres liv i Danmark.

Men står det til deres far, bliver det ikke foreløbig. De to drenge er sendt på genopdragelsesrejse på ubestemt tid.

De er begge tæt på sammenbrud og er stukket af fra den onkel, der skulle tage sig af dem. Ifølge drengene slog han dem.

Skal lære det hårde liv
»De skal lære det hårde liv i Irak, så de kan sætte pris på det gode her i Danmark«, siger drengenes far.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) kalder det »dybt tragisk«, at de to drenge efter mere end et år stadig befinder sig i Irak mod deres vilje. Hun vil bruge den konkrete sag til at undersøge, om kommunerne har de rette værktøjer til at tackle denne type sager.

Allerede til efteråret vil reglerne blive strammet, så kommunerne får mulighed for at fratage forældrenes boligstøtte, hvis de sender deres børn på tvungen genopdragelse.

Tvangsfjernelser er »uholdbare«
»Det er fuldstændigt uholdbart, at børn bliver tvangsfjernet på den måde til et andet land. De får sværere ved at begå sig, når de kommer tilbage til Danmark, og det er utroligt vigtigt, at man får nedbragt de såkaldte genopdragelsesrejser«, siger ministeren.

Ferman og Sirwan er langtfra de eneste børn og unge, der tvinges til at leve under kummerlige forhold på såkaldte genopdragelsesrejser i deres oprindelseslande.

Børnene tilpasser sig
Udenrigsministeriet har været involveret i 13 andre sager, hvor børnene selv eller de kommunale myndigheder har bedt den lokale danske ambassade om vejledning til, hvordan man kan hjælpe de nødstedte børn bedst muligt. Men der er formentlig flere, vurderer ministeriet.

»Mange af børnene vil nok bare forsøge at tilpasse sig situationen, og hvis de ikke selv tager kontakt til ambassaden i udlandet, eller andre oplyser os om situationen, hører vi ikke om dem«, siger Ole Neustrup, souschef i Udenrigsministeriets Borgerservice.

Kan ikke overtale faren
De to irakiske drenge, Ferman og Sirwan, blev efterladt i Irak sidste sommer efter at have boet otte år i Danmark. Alligevel er de kommunale myndigheder ikke i stand til at hjælpe med andet end en række forsøg på at overtale faren til at hente dem hjem.

»Andet kan vi ikke gøre, så længe drengene er i udlandet. Det giver serviceloven ikke mulighed for«, siger socialrådgiver Inge-Lise Hansen fra Rødovre Kommune, hvor familien flyttede til fra Hillerød i november sidste år.

Men ifølge Simon Thorbek, lektor på Den Sociale Højskole, er der andre redskaber i den kommunale værktøjskasse.

Kommuner kan skride ind
Udsættes børnene for omsorgssvigt eller vold, kan man, ifølge Simon Thorbek, med serviceloven i hånden tage skridt, der fratager forældrene retten til at bestemme, hvor børnene skal bo. Dermed kan man udstede rejsedokumenter uden forældrenes tilladelse. Og det er der sandsynligvis grundlag for i denne sag, hvor faren, ifølge notater fra Rødovre Kommune, som Politiken har adgang til, ofte har banket sine børn.

Karen Jespersen vil nu tage kontakt til de to involverede kommuner for at klarlægge, om de har fået den nødvendige vejledning og vidst, hvilke muligheder de har haft for at hjælpe drengene.

Imens venter Ferman og Sirwan fortsat.

»Jeg savner at gå i skole i Danmark, for der var jeg sammen med mine venner. Som jeg tænker det, vil jeg aldrig blive i Irak«, siger Ferman via sin mobiltelefon.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden