Michelle Obama er blandt andet kendt for sin spontane kontakt med menigmand. Her på et marked i Washington. Arkivfoto.
Foto: MANUEL BALCE CENETA/AP

Michelle Obama er blandt andet kendt for sin spontane kontakt med menigmand. Her på et marked i Washington. Arkivfoto.

Danmark

Michelle Obama får ingen hyggevisit

Når præsidentfruen lander, sætter et hæsblæsende program i gang med blandt andet frokost hos dronningen.

Danmark

USA's førstedame, Michelle Obama, ankommer kl. 11.35 til København.

Foran hende ligger nogle travle dage med møder og frokost med blandt andre dronning Margrethe.

LÆS ARTIKEL

Ind imellem de mange gøremål, der først og fremmest har til formål at sikre OL i 2016 til Chicago, skal Michelle Obama bo i den amerikanske ambassadørbolig i Skovshoved nord for København.

Her er bevogtningen så omfattende, at beboerne i området omkring er blevet udstyret med legitimationskort.

Frokost med dronningen torsdag

Efter landingen i Vilhelm Lauritzen terminal i Københavns Lufthavn, der bruges til ankomster af statsoverhoveder og andre vigtige personer med stort sikkerhedsopbud, vil hun formentlig blive kørt mod ambassadørboligen i Skovshoved.

Klokken 15.30 har fru Obama sit første officielle møde i den amerikanske ambassade på Østerbro. Onsdag skal hun desuden møde medlemmer af Den Internationale Olympiske Komité, IOC.

  • Onsdag aften har Chicagos borgmester, Richard Daley, inviteret hende til reception på Hotel Admiral i København - her vil blandt andre talkshowdronningen Oprah Winfrey også deltage.
  • Torsdag fortsætter Michelle Obama sin møderække med forskellige IOC-medlemmer for at tale Chicagos sag i kampen for at få værtskabet for OL i 2016. Hun skal blandt andet også mødes med IOC-præsident Jacques Rogge, inden hun spiser frokost med dronning Margrethe på Amalienborg.
  • Fredag falder afgørelsen om værtskabet for OL, og så vender Michelle Obama ligesom sin mand, Barack Obama, hjem til USA igen.

Her opholder Michelle Obama sig under sit Københavnerbesøg:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden