Politiet er i gang med at undersøge området omkring banken i Valby, hvor røverne slog til.
Foto: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN

Politiet er i gang med at undersøge området omkring banken i Valby, hvor røverne slog til.

Danmark

Voldsomt bankrøveri i Valby

Jyske Bank i Valby har været udsat for et groft røveri, hvor røverne smed partisansøm ud på vejene for at sikre deres flugt.

Danmark

Et røveri til morgen i Valby virker veltilrettelagt.

Gerningsmændene smed blandt andet partisansøm og sømmåtter ud på vejene i flere nærliggende vejkryds for at forsinke politiet.

Ifølge Københavns Politis foreløbige oplysninger kan der være truet med et Kalashnikov-automatvåben inde i banken på Valby Langgade 21.

»Der er nogle på stedet, der mener, at riflerne lignede Kalashnikovs, men det er ikke bekræftet. Sikkert er det, at de var svært bevæbnet«, siger politiets centrale vagtleder til politiken.dk.

Han bekræfter også, at der er bestilt en ambulance til banken, men det fremgår endnu ikke, hvem der er kommet til skade eller hvordan.

Sølvfarvet bil fundet i Sydhavnen

De fire røvere, der ifølge politiet talte udenlandsk til hinanden, slap væk med et endnu ukendt beløb og flygtede på både motorcykel og i bil.

»To af dem kørte på en blå motorcykel, og de skiftede senere til en sølvfarvet varebil. Den har vi fundet i Sydhavnen, og meget andet ved vi ikke i øjeblikket«, siger den centrale vagtleder til politiken.dk.

Han har kun foreløbig et meget sparsomt signalement af røverne, der var iført sort tøj, sort maske og styrthjelme.

Trafikken i Valby er ifølge politiet stadig hæmmet af episoden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce