Alterdugen i Brorsons Kirke blev ødelagt under nattens aktion.
Foto: ASTRID DALUM

Alterdugen i Brorsons Kirke blev ødelagt under nattens aktion.

Danmark

Irakere klamrede sig til alteret

Asylansøgere søgte tilflugt ved alteret i Brorsons Kirke. Alteret er beskadiget, og præsten er chokeret over begivenhederne.

Danmark

»Jeg er stadig i chok«.

Præsten Per Ramsdal går chokeret rundt mellem ødelæggelserne i kirkerummet i Brorsons Kirke på Nørrebro.

Kirken husede indtil i nat de afviste irakiske asylansøgere.

Da politiet i løbet af natten trængte ind i kirken flygtede nogle af irakerne op i kirkerummet og klamrede sig til alteret.

Alterdugen er gået i stykker Præsten peger rundt på skaderne.

En alterdug er flået i stykker. Alterskranken er ødelagt. Elektriske installationer er beskadiget. Det fredede orgel er skadet.

TV:Brorsons Kirke ryddet ved voldsom politiaktion

»Det er forfærdeligt«, siger præsten, som ikke ønsker yderligere at kommentere nattens hændelser.

Politi omringede alteret
Misja Krenchel fra organisationen 'Kirkeasyl' havde nattevagt i Brorsonskirken.

Hun var endnu ikke gået i seng, da politiet brød ind gennem kirkens døre, fortæller hun.

»Folk løb op i kirkerummet, og så omringede politiet alteret. Det var ret kaotisk«, fortæller hun.

Betjente i hjelme og skjolde
Misja Krenchel var selv til stede i kirkerummet.

Hun beskriver, at irakerne skærmede sig bag stole og lysestager, hvilket fik politiet til at iføre sig hjelme og skjolde.

Sådan stod parterne over for hinanden i et stykke tid. Det kom ikke til sammenstød i kirkerummet, fortæller hun.

»Til sidst gik irakerne frivilligt med ud«, siger Misja Krenchel.

LÆS ARTIKELNyrup: Grænsen for almindelig menneskelighed er overskredet

Dørene er brudt ned
I lokalerne under kirken, hvor asylansøgerne boede, er dørene brudt ind, og hænger nu skævt på hængslerne eller er helt revet af.

Sigurd Jacobsen fra ’Kirkeasyl’, har ikke sovet oven på nattens begivenheder, men viser rundt i lokalerne.

»Her spiste man, sov, hyggede sig, skændtes og levede sit liv«, siger Sigurd Jacobsen.

Her lugter indelukket af sovesal.

LÆS ARTIKEL

Madrasser og personlige ejendele ligger spredt rundt i lokalet, som bærer præg af den voldsomme rømning.

Dyner er slået til side. Tøfler står på gulvet. Sko er efterladt. Håndklæder, et strygejern, et par underbukser og personlige fotos ligger her og der.

På hylderne ligger madvarer i poser og dåser.

LÆS ARTIKELForsvarsadvokat kritiserer knippelslag

Fik ikke barnevogne med sig

På en af dørene står der 'Kun adgang for familier'. Her er situationen den samme.

Opredte barnevogne står tilbage. Tøjdyr ligger ved hovedpuderne. En bænk er smidt hen over nogle madrasser.

»Jeg er dybt berørt«, siger Sigurd Jacobsen.

»Jeg har lært nogle af de her folk personligt at kende, og jeg synes det er frygteligt, at nogle af dem er på vej til en uvis skæbne i et krigshærget land«, siger han.

FOTO

Men er det ikke sådan, samfundet er nødt til at reagere, når der er taget en beslutning om, at de skal hjemsendes?

»Vi skal holde fast i, at det er en politisk beslutning, og regeringen kan tage en beslutning om, at give dem humanitær opholdstilladelse inden for den gældende lov«, siger han.

Sigurd Jacobsen er stadig optimistisk med hensyn til irakernes skæbne.

SKRIV

»De er ikke sendt med et fly endnu, og regeringen kan stadig nå at ombestemme sig. Der er stadig en kamp at kæmpe. Jeg tror stadig, de kan få asyl i Danmark«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce