Tingbjerg ramt af ekko af Nørrebro-uro

Tingbjerg i København har haft en søndag med stenkast, ild i containere og en livsfarlig situation ved Hillerød-motorvejen.

Danmark

I første omgang rykkede politiet ud til den københavnske bydel Tingbjerg i forbindelse med stenkast mod busser.

Senere udviklede det sig, og søndagen har budt på både ildspåsættelser og stenkast mod biler på motorvejen, fortæller central vagtleder Søren Wiborg til politiken.dk.

»Det er noget, vi oplever, når der har været uro på Nørrebro. Så vil de unge i Tingbjerg vise, at der også er en bydel derude. Så vi oplever nærmest Tingbjerg som et ekko af Nørrebro«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Farlig situation ved motorvej
Det var en gruppe på seks-otte drenge i alderen 10-16 år, der indledte uroen ved at kaste med sten mod en række Movia-busser. Da politiet rykkede ud, blev der også kastet sten mod patruljevognene, siger Søren Wiborg.

Herefter blev der i løbet af 20 minutter sat ild til seks-syv containere, uden at der dog opstod farlige situationer.

Det gjorde der til gengæld, da to »otte-tiårige knægte« fra en gangsti kastede sten ned mod Hillerød-motorvejen, fortæller Søren Wiborg.

Opfordrer forældrene til at advare

»De kastede en knytnævestor sten ned mod motorvejen og knuste forruden på en personbil. Det er hensynsløst og farligt og tankeløst, og man bliver rent faktisk sigtet for at bringe andres liv og førlighed i fare«, siger han.

Og tilføjer, at han vil opfordre forældrene til at komme på banen og fortælle drengene, hvor farligt den slags er.

Sidst på eftermiddagen var der endnu en episode med stenkast i Tingbjerg, og i den forbindelse har politiet noteret navne på syv unge og givet det videre til den lokale politistation i Bellahøj.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden