På Blågård Skole på Nørrebro i København er tre ud af fire elever tosprogede, og skoleleder Klaus Mygind har flere forventninger til skakprojektet. Arkivfoto
Foto: Miriam Dalsgaard

På Blågård Skole på Nørrebro i København er tre ud af fire elever tosprogede, og skoleleder Klaus Mygind har flere forventninger til skakprojektet. Arkivfoto

Danmark

5.400 elever skal spille skak i skoletiden

Skak skal give tosprogede succesoplevelser, bedre koncentrationsevne og åbne en dør til foreningslivet.

Danmark

I skak lærer man at koncentrere sig, tænke flere træk frem og se konsekvenserne af sine handlinger – ét forkert træk kan sætte dig skakmat!

Nu kommer der skoleskak på skemaet for 5.400 elever på udvalgte skoler i socialt belastede områder med mange tosprogede elever i København og Århus.

»Skoleskak har en positiv effekt på den øvrige undervisning på tværs af køn, alder og etnicitet. Det styrker eleverne såvel socialt som fagligt og øger deres koncentration og indlæring«, siger projektleder Henrik Højstrøm fra Dansk Skoleskak.
BAGGRUND
Læs mere om skoleskak (eksternt link)

Der er tale om et treårigt socialprojekt, hvor skoleskak er en løftestang for integration og læring. Projektet er finansieret med 2,6 mio. kr. fra den sociale satspulje og 900.000 kr. fra Århus Kommune.
Store forventninger til projektet

Over de næste tre år skal seks klasser af gangen på hver af de deltagende skoler modtage en ugentlig times undervisning i skoleskak over et otte ugers forløb. Dansk Skoleskak underviser eleverne og udvalgte lærere.

Til gengæld skal skolerne oprette en skoleskakklub, hvor eleverne kan komme efter skoletid.

En af skolerne er Blågård Skole på Nørrebro i København. Her er tre ud af fire elever tosprogede, og skoleleder Klaus Mygind har flere forventninger til projektet. Dels at en skoleskakklub vil kunne tiltrække elever, som benytter skolens fysiske og kreative fritidstilbud.

Styrke evnen til at koncentrere sig Dels at de otte ugers skemalagte skaktimer vil styrke elevernes evne til at koncentrere sig: »Det kan være en stor hjælp til kunne at klare sig i en stadig mere boglig skole«. Men kan man få 6-16-årige piger og drenge til at interessere sig for skak? »Ja«, siger Mark Trønning, som er pædagog og underviser tosprogede børn i skak på lektiecafeer: »At spille og konkurrere mod hinanden tiltrækker dem, og så har skak høj status blandt deres forældre«. De hårde rødder gribes af spilletOg spillet fanger ikke kun dem, der har lært det hjemme. »De hårde rødder bliver hurtigt grebet af det. De kan godt være lidt vilde og ustrukturerede i starten, hvor det handler om, at ’min konge, skal nok dræbe din’. Men efterhånden, som de lærer reglerne, falder der ro over dem«, siger han. »De får hurtigt succesoplevelser, fordi de ser, at de jo godt finde ud af det, og at de faktisk er i stand til at koncentrere sig om noget og tænke logisk – det betyder tit, at de kommer igen næste gang«. Positiv effekt på elever i USA og TyrkietI hvor høj grad koncentrationsevnen og den logiske tankegang smitter af på læringen i andre fag, håber institutleder på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Martin Bayer at kunne finde ud af. »Man har eksempler fra USA og Tyrkiet på, at det har en positiv effekt på de elever, der deltager«, siger han. Hans institut vil nu analysere den eksisterende forskning omkring skoleskak. Og så er planen at følge projektet for at måle skakspillets effekt på elevernes indlæring i andre fag. V-socialordfører er økonomisk fortaler for projektet

Socialordfører Ellen Trane Nørby (V) har været fortaler for at støtte projektet økonomisk og ser især på perspektivet omkring integration. »Mange forældre til tosprogede er bange for at lade deres børn deltage i fritidsaktiviteter på grund af fordomme og frygt for, hvad der foregår. Med den særlig prestige og status skak har, kan man håbe, at projektet øger kendskabet til foreningslivet, så flere unge tosprogede får lov at gå til de foreningsbaserede aktiviteter«, siger Ellen Trane Nørby.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce