Stein Baggers kone, Anette Uttenthal, taget i 2004 (arkivfoto).
Foto: PELLE RINK

Stein Baggers kone, Anette Uttenthal, taget i 2004 (arkivfoto).

Danmark

Anette Uttenthal: Jeg vidste ingenting

Stein Baggers kone havde ingen mistanke om sin mands svindelnumre, fortæller hun i et åbenhjertigt interiew.

Danmark

Da Stein Bagger for et år siden forsvandt sporløst, og da det kort efter blev opdaget, at han stod bag et af danmarkshistoriens største svindelnumre, kom det som et gigantisk chok for alle.

Også for den person, der stod ham nærmest, hans kone Anette Uttenthal. Det forsikrer hun i et åbenhjertigt interview i søndagens udgave af Berlingske Tidende.

Her står hun for første gang frem og fortæller sin version af historien.

»Jeg har ikke noget at skjule. Der er en stor udfordring i at vise alle dem, der tror, at jeg har haft noget med det at gøre, at det har jeg ikke. Jeg vil gerne sige det helt klart: JEG HAR IKKE HAFT NOGET MED DET AT GØRE«, siger hun.

Fattede ikke mistanke

Mange vil sikkert spørge sig selv, hvordan kvinden, der delte både tykt og tyndt med Stein Bagger, kunne undgå at fatte mistanke om svindel for 862 millioner kroner.

Men det var ikke svært, fortæller Anette Uttenthal.

Lige meget hvor mange hundrede gange, han har sagt undskyld, så ændrer det ikke på, at han har vendt op og ned på mit liv

»Jeg boede sammen med en forretningsmand, der var ved at bygge en virksomhed op. (...) Og hans virksomhed blev jo også større og større. Jeg så regnskaberne fra KPMG. Omsætningen steg og steg«, siger hun.

»Det er heller ikke sådan, at der er kommet rykkere derhjemme. Der var overhovedet ingen slinger i valsen. Tingene blev betalt. Han har heller aldrig pludselig skullet et eller andet på et mærkeligt tidspunkt. Der var ikke nogen uregelmæssigheder i vores liv«.

Ville vide hvad der var sket
Anette Uttenthal har gennem retssagen mod Stein Bagger været med i til alle retsmøder i Retten i Lyngby. Det har været hendes eneste mulighed for at finde ud af, hvad der egentlig var sket.

»Jeg valgte at være med til alle retsmøderne, fordi jeg ikke kendte noget til sagen og ikke kunne få lov til at tale med Stein. Derfor havde jeg et enormt behov for at finde ud af, hvad der var sket«, fortæller hun.

»Det gjorde mig ikke ligefrem glad, men jeg syntes, det var okay, at jeg ikke havde opdaget noget, når IBM, Danske Bank og KPMG heller ikke havde opdaget noget«.

Tilgiver Stein
Stein Bagger blev i sommer idømt syv år bag tremmer. Anette Uttenthal er i gang med at flytte ud af parrets fælles lejlighed.

»Lige meget hvor mange hundrede gange, han har sagt undskyld, så ændrer det ikke på, at han har vendt op og ned på mit liv. Jeg kan sagtens komme videre både med og uden ham. Jeg er rask og frisk. Men han har ødelagt mit image, hvis jeg kan sige det sådan«.

LÆS OGSÅ

Hun er skuffet, og hun ved ikke, om hun nogen sinde kommer over det, der er sket. Men Anette Uttenthal er parat til at tilgive sin mand, siger hun.

»Lige nu har han dybest set kun mig. Det kunne jeg være hamrende ligeglad med, fordi han har gjort mig så meget ondt. Men jeg har besluttet mig for at være der, så der kommer skred i tingene for ham også«.

»Han har skuffet mig, fordi han handlede, som han gjorde, men i situationen havde han vel ikke noget andet valg, og derfor føler jeg heller ikke, at det er naivt at vælge at behandle ham ordentligt. Han er jo stadig min mand«, siger hun.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden