Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Dødsofre blev ikke vaccineret

Influenza A har kostet endnu to danskere livet. De skulle have haft vaccinen, men fik den ikke.

Danmark

De danske sundhedsmyndigheder langer nu ud efter de læger, der i den offentlige debat har advaret befolkningen mod at blive vaccineret mod influenza A (H1N1), også kendt som svineinfluenza.

De skeptiske læger bærer et stort ansvar for, at danskere med risiko for at blive alvorligt syge og måske dø under epidemien ikke er blevet vaccineret mod influenzaen. Det siger overlæge Kåre Mølbak, der er afdelingsleder på Statens Serum Institut.

Spørgsmålstegn ved vaccinens sikkerhed Anledningen er, at endnu to danskere er døde af influenza A (H1N1). Begge havde kroniske sygdomme, og begge tilhørte dermed den risikogruppe, som myndighederne har anbefalet lader sig vaccinere mod sygdommen.

LÆS ARTIKEL

»Læger har sat spørgsmålstegn ved vaccinens sikkerhed. De har blandt andet peget på, at et konserveringsmiddel i vaccinen indeholder kviksølv, og at det kan være farligt. Det har formentlig gjort skade på den måde, at personer, der virkelig har haft brug for vaccinen, er blevet utrygge og har valgt den fra. Det er meget beklageligt, og de vaccineskeptiske læger bærer et stort ansvar«, siger Kåre Mølbak.

Det er meget beklageligt, og de vaccine-skeptiske læger bærer et stort ansvar



Overlægen tilføjer, at såfremt de to patienter, der netop er meldt døde af influenzaen, havde fået vaccinen, så »havde de muligvis klaret den, det vil jeg tro«.

Kåre Mølbak sætter navn på en af mest skeptiske læger. Det er speciallæge Claus Hancke, der fraråder sine egne patienter at få vaccinen, som han har kaldt »et kæmpe eksperiment på uskyldige og raske mennesker«.

Advarsler fra amerikanske eksperter
Hans skepsis er især funderet på udsagn fra amerikanske eksperter, der kraftigt advarer mod vaccinen. Ifølge Hancke på grund af en »klar sammenhæng mellem svære nervesygdomme og kviksølv i vacciner«.

Han mener, at der er blevet spredt en panik om pandemien, som har betydet, at politikerne har ladet producenterne putte hvad som helst i vaccinerne. »Selv kviksølv«, som han sagde på tv for nylig.

LÆS ARTIKEL

Det var ikke muligt at komme i kontakt med Claus Hancke i går.

Men Kåre Mølbak, kan forklaringen de på manglende vaccinationer af de nu afdøde patienter ikke lige så godt være, at Statens Serum Institut ikke har været hurtig nok til at få vaccinen ud til de praktiserende læger?

»Der kan være mange forklaringer. Jeg konstaterer bare, at der har været en del debat om vaccinen, hvor læger på et usagligt grundlag har advaret mod den. Og den debat har efter min bedste overbevisning betydet, at nogle i risikogruppen har afholdt sig fra at blive vaccineret«.

Alle døde danskere havde kroniske sygdomme

Siden epidemien begyndte for et par uger siden, er fem danskere døde af influenza A (H1N1).

Alle fem havde kroniske sygdomme og var dermed i risiko for at blive meget syge og dø af influenzaen. De tilhørte altså alle den gruppe, som ifølge myndighederne burde have været vaccineret.

Alligevel fik tre af de nu døde danskere aldrig vaccinen. Og de to sidste fik den for sent. En af de to fik den først, da han var blevet syg, og vaccinen nåede ikke at virke på den anden. Fra nålen bliver stukket i, går der en uge, før vaccinen virker.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce