Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vennetjeneste. Ejendomschefen i Københavns Kommune beskyldes for korruption og nepotisme.
Foto: THOMAS BORBERG

Vennetjeneste. Ejendomschefen i Københavns Kommune beskyldes for korruption og nepotisme.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Korruptions-anklaget topchef fyret i København

Ejendomschefen har meldt sig syg og afleverer ikke redegørelse om vennetjenester.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er indledt en afskedigelsessag mod en chef i Københavns Ejendomme, som er under anklage for korruption.

Det bekræfter Københavns Kommune, efter at den anklagede i dag valgte at melde sig syg og heller ikke afleverede den redegørelse, som kommunen havde krævet af ham.

Den pågældende chef er øjeblikkeligt fritaget for tjeneste.

LÆS OGSÅ

Korruptionsanklagerne optrådte første gang i TV 2's udsendelse 'Operation X', som beskyldte den pågældende chef for at have hjulpet en god ven til en millionordre i Københavns Kommune.

Angiveligt blev opgaverne løst sjusket og til overpris.

Overholdte ikke frist for forklaring
Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) har offentligt undret sig over, hvorfor den anklagede kommunale chef ikke er blevet suspenderet, som Københavns Kommunes Intern Revision har anbefalet.

Men kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) har fastholdt, at den mistænkte kommunalchef er »uskyldig indtil andet er bevist«, og at han ikke vil blive suspenderet, før han har haft mulighed for at komme med sin redegørelse.

´

Redegørelsen skulle være faldet klokken middag i dag, og da udeblivelsen stod klar, begyndte kommunen i stedet at tage formelle skridt til fyringen, som nu er en realitet.

Kommune: Han var inhabil
Kommunen skriver, at »forvaltningen vurderer, at (den kommunale topchef, red.) har haft en privat relation til (tegnestueejeren, red.), og at han i den forbindelse må konstateres at have været inhabil«.

»Samtidig har han undladt at erklære sig inhabil, ligesom han har ændret forklaringer undervejs i forløbet i Københavns Ejendommes forsøg på at kaste lys over sagen«, skriver forvaltningen.

Kommunen understreger at sagen indtil videre kun handler om den kommunale topchefs job.

Når sagen er undersøgt til bunds, vil forvaltningen tage stilling til om der også skal indgives politianmeldelse i forhold til egentlige strafbare forhold.

Offentlige penge mellem venner
Hovedanklagen mod den kommunale chef går på, at han i 2007 sikrede en tegnestue renoveringsopgaven på 40 skoler i Vanløse i tre år. De to skulle endvidere have tegnet en lignende kontrakt på Amager.

Der er tale om aftaler til en værdi af over 100 millioner kroner, men nu viser det sig, at direktøren for tegnestuen er en nær ven til kommunechefen, dels at opgaverne blevet udført til overpris.

Det er i strid med reglerne om habilitet overhovedet at indgå aftaler med en personlig ven, og det er de to:

Blandt andet deltog den kommunale chef i tegnestueejerens 40 års fødselsdag inden kontrakten blev indgået, ligesom den kommunale chef var inviteret til barnedåb hos vennen.

Tegnestueejeren har også været en hyppig gæst hos kommunechefen, ifølge Operation X.

Byggesjusk og sort arbejde

Andre beskyldninger mod de to er blandt andet, at de begge fik udført renoveringsarbejde på deres huse uden at fremlægge fakturaer - mistanken går på at kommunen kan have betalt.

Samtidig lyder beskyldningerne på byggesjusk i opgaver tegnestuen har løst. En pedel på en skole på Amager klagede til kommunen over det udførte arbejde tilbage i 2007, men uden at kunne trænge igennem til myndighederne.

LÆS OGSÅ

Arbejdet på skolerne skal i øvrigt være udført af polske håndværkere, som til Operation X fortæller, at de har fået 80 procent af deres løn sort i Danmark, og de sidste 20 procent hvidt i Polen.

Bagmandspolitiet har bestilt en kopi af TV 2-programmet Operation X, men siger til TV 2, at det endnu ikke vides, om der rejses en sag.

Korruptionssager er sjældne i Danmark, som år efter år ligger flot på Transparency Internationals korruptionsbarometer - i år som andenmindst korrupte land i hele verden.

Politiken.dk bringer hverken navne på den kommunale topchef eller tegnestuedirektøren, da ingen af dem er dømt.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden