til salg. Fra en 22-årig nystartet sexarbejder med syv måneders erfaring, til en s/m-ekspert, der har solgt seksuelle ydelser i over 20 år. Med en ny organisation går en gruppe prostituerede til kamp for deres fag. Foto: Jacob Ehrbahn

til salg. Fra en 22-årig nystartet sexarbejder med syv måneders erfaring, til en s/m-ekspert, der har solgt seksuelle ydelser i over 20 år. Med en ny organisation går en gruppe prostituerede til kamp for deres fag. Foto: Jacob Ehrbahn

Danmark

Prostituerede gør fælles front for deres job

En gruppe prostituerede har dannet en interesseorganisation og lavet en hjemmeside, der skal være deres stemme i debatten. De er ind- ædte modstandere af et forbud mod købesex.

Danmark

De syv prostituerede, der har kaldt til pressemøde, tæller alt fra en 22-årig nystartet sexarbejder med syv måneders erfaring, til en s/m-ekspert, der har solgt seksuelle ydelser i over 20 år. Flere har familie, og en er universitetsstuderende.

Sammen vil de give de prostituerede en stemme og har derfor dannet foreningen Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO) og oprettet en hjemmeside – www.sexarbejde.dk.

»Hvis du vil vide noget om prostitution, går du til folk, som intet ved om prostitution – altså det praktiske i prostitution, og det er et meget praktisk fag«, siger spinkle lyshårede ’Sus’ bag en guldbesat halvmaske.

»Nu har vi lavet en forening, hvor vi har to ting til fælles. Vi sælger sex og er glade for det, og vi vil gerne blive ved med det. Når vi bærer masker, er det fordi, det stadig er stigmatiserende« forklarer hun.

Fælles er også en urokkelig modstand mod et forbud mod at købe sex.

Og dermed er organisationens første mærkesag en replik til den kampagne Dansk Kvindesamfund er i gang med. ’Tag Stilling, mand!’ hedder den – med en opfordring til, at mænd støtter et forbud mod sexkøb. Det har en række kendte mænd gjort på kampagnens hjemmeside – www.tagstillingmand.dk. Kampagnen kører frem til lørdag 8. marts, hvor det er kvindernes internationale kampdag.

»Jeg er rasende over, at man hijacker 8. marts til et projekt, hvor man kriminaliserer hele vores branche. Det er ren manipulation fra de såkaldte feminister«, siger en af de prostituerede, som har valgt dæknavnet ’Feministen’.

Risiko for vold
Sexarbejderne mener, at et forbud mod købesex øger risikoen for vold og rammer de mest udsatte, der sælger sex på gaden. Og de mener, at fortalerne for et forbud ikke respekterer deres fri vilje.

»Jeg er alt andet end et offer. Jeg sælger ikke min krop, jeg sælger en seksuel ydelse«, siger ’Feministen’ vredt.

Kritikken fra Sexarbejderes Interesse Organisation bider imidlertid ikke på talspersonen bag kampagnen ’Tag stilling, mand!’.

»De lever af prostitution, så jeg kan godt forstå, de er imod et forbud. De har jo en markedsøkonomisk interesse i, at sexindustrien er så stor som muligt«, siger Hanne Helth fra Dansk Kvindesamfunds kreds i København.

Hun medgiver, at der findes en mindre gruppe stærke prostituerede, som siger, at prostitution er et ønskejob.

»Men de er en minoritet, og de, som får deres liv ødelagt af prostitution, hører vi aldrig i mediedebatten. De, der ikke gør det af lyst, men af økonomisk nød, eller fordi de er tvunget ind i sexindustrien«, mener Hanne Helth.

Og Dorit Otzen, som er leder af Reden på Vesterbro – et værested for prostituerede kvinder, hvoraf mange er stofmisbrugere – er af samme holdning.

»Reden har eksisteret i 25 år, og vi har set skadevirkningerne. Det er godt for de ganske få, der er lykkelige for at være prostituerede, men der er altså alt for mange, hvor det ikke er tilfældet«, siger Otzen.

Hun fortæller, at Reden har terapi for kvinder, der har været prostituerede, og som lang tid efter søger behandling.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce