Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vaccination. Der vil blive en del vaccine til overs i Danmark. Men hvad det skal bruges til, er endnu uvist. (arkivfoto)
Foto: PETER HOVE OLESEN

Vaccination. Der vil blive en del vaccine til overs i Danmark. Men hvad det skal bruges til, er endnu uvist. (arkivfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uvis skæbne for overskydende dansk vaccine

Alt peger på, at Danmark brænder inde med store lagre af vaccine. Men uvist hvad der skal ske med vaccinen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Epidemien med influenza A (H1N1) er slut for denne gang, men tilbage ligger mindst 2,5 millioner doser ubrugt vaccine.

LÆS ARTIKEL

Sundhedsstyrelsen har endnu ikke besluttet sig for vaccinens skæbne.

»I Danmark mangler vi jo stadig vaccinationen af samfundets nøglepersoner lige efter jul. Før den er overstået, ved vi ikke, hvor meget vaccine, der er tilbage. Det kan vi først sige med sikkerhed omkring den 1. februar«, siger Sundhedsstyrelsens direktør Jesper Fisker til politiken.dk.

Ifølge Statens Serum Institut er der foreløbig kun anvendt 380.000 af de 3,1 millioner doser influenza-vaccine, der blev indkøbt forud for epidemien.

LÆS

»Det har vist sig, at én dosis vaccine i mange tilfælde var tilstrækkeligt, derfor er der mange doser til overs. Vi havde jo disponeret med, at alle skulle have to doser vaccine«, siger Jesper Fisker.

Jesper Fisker vurderer, at der sandsynligvis vil være »temmeligt mange« doser tilbage, når vinterens influenza A-epidemi er helt slut. Men hvad der skal ske med dem, vil man vente med at beslutte.

FN's sundhedsorganisation WHO er netop nu i gang med en kampagne, hvor der med regeringers og medicinalfirmaers støtte skal doneres så meget vaccine som muligt til fattige lande.

Blandt bidragyderne er Norge, som har doneret en del af deres overskydende vacciner til WHO. Nordmændene købte - i modsætning til Danmark - vaccine ind med henblik på at vaccinere hele befolkningen to gange. Men da de fleste kunne nøjes med en enkelt dosis, fik Norge meget vaccine til overs.

Lige nu har 34 lande anmodet om at få doneret vaccine. Men det forudsætter, at man kan præsentere en færdig plan for vaccination for WHO, og det har foreløbig kun fire af landene gjort. Blandt modtagerne er lande som Afghanistan, Azerbaijan og Mongoliet.

Stadig pandemi

Selv om den globale epidemi - pandemien - tilsyneladende er ved at klinge af i mange lande, opretholder WHO stadig det højeste alarmberedskab, pandeminiveau 6.

»Der er stadig lande, ikke mindst i Østeuropa, hvor man endnu ikke har set toppen af epidemien. Så mon ikke WHO venter med at erklære pandemien for overstået, til man har set, at faldet i smitten er globalt. Vi har i hvert fald ikke hørt noget fra WHO endnu«, siger Jesper Fisker.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden