Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Modstand. Den dansk-iranske kvinde Jaleh Tavakoli fra Frit Iran tør ikke længere tale med familien i Iran af frygt for repressalier fra det iranske regime.
Foto: JENS DRESLING

Modstand. Den dansk-iranske kvinde Jaleh Tavakoli fra Frit Iran tør ikke længere tale med familien i Iran af frygt for repressalier fra det iranske regime.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge iranere i Danmark: Vi bekæmper præstestyret

Frit Iran arrangerer demonstration foran den iranske ambassade i København.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De bekæmper det iranske præstestyre i Teheran, men de frygter det også.

Alligevel har initiativet Frit Iran indkaldt til demonstration i dag foran den iranske ambassade på Østerbro i København.

»Vi gør det for at vise vores sympati med demonstranterne i Iran, som kæmper mod regimets undertrykkelse, selv om de bliver skudt og dræbt i gaderne«, siger Jaleh Tavakoli, der er talsperson for Frit Iran i Danmark.

LÆS OGSÅ

De seneste presserapporter fra demonstrationerne i Irans hovedstad Teheran og den nordvestlige by Tabriz melder om i alt otte dræbte.

Det har bidt sig fast
Ifølge Jaleh Tavakoli fra Frit Iran ser det ud til, at demonstrationerne mod regimet i Iran bidt sig fast blandt de fortrinsvis unge vrede aktivister i gaderne.

»Jeg tror ikke, at det vil gå over. Jeg tror, at folk har fået nok af regimet og undertrykkelsen og følelsen af ikke at være sikre nogle steder«, siger hun.

Siden uroen brød ud efter det omstridte genvalg af præsident Ahmadinejad i juni, har stort set hver måned budt på en større demonstration og løbende, spontane protester på gader og stræder og på universiteterne.

Jaleh Tavakoli tror, at de mange drab på demonstranter og arrestationerne har giver bagslag for regimet i Iran.

»Det er virkelig gået op for folk, hvad regimets magtudøvelse går ud på«, siger hun.

Frygten har spredt sig til Danmark
Frygten for præstestyret og den iranske regering findes også blandt Frit Irans støtter i Danmark.

»Der er mange, der er nervøse, specielt fordi vi skal demonstrere foran ambassaden. Vi ved, at de tager billeder, og at de bruger dem i Iran, når iranere i Danmark skal rejse ind i landet«, siger Jaleh Tavakoli.

Selv kigger hun sig en ekstra gang over skulderen, når hun kommer sent hjem fra byen om aftenen.

LÆS ARTIKEL

»Fordi man ved, at der findes hadefulde folk, og fordi jeg har modtaget opkald og sms fra anonyme, som har truet mig«, siger hun.

Hun regner med, at mindst 200 personer vil deltage i demonstrationen foran den iranske ambassade efter sms-kæder og mail er sat i omløb.

»Selv om det altid er en overvejelse, om vi skal gøre det, så er situationen så eskaleret i Iran, at vi er nødt til at sende regimet et stærkt signal om, at vi trods alt ikke er bange for at demonstrere lige foran deres hoveddør«, siger Jaleh Tavakoli.

Et vink med en vognstang
Ifølge de internationale nyhedsbureauer er en nevø, Ali Habibi Mousavi, til reformpolitikeren og oppositionslederen Mirhossein Mousavi i dag bekræftet dræbt i et gadeslag mellem reformister og sikkerhedsstyrker i Teheran, skriver Reuter.

Ifølge Jaleh Tavakoli er nevøens død muligvis ikke helt tilfældig.

»Det kan være et vink med en vognstang om, at reformisterne, som hele tiden har været en legitim del af regimet, men som har kritiseret den konservative del, virkelig skal passe på, og at regimet ikke finder sig i nogen som helst form for kritik«, siger hun.

Meldinger om snigskytter
Den dansk-iranske kvinde står selv i løbende kontakt med oppositionskredse i Iran.

»Jeg har været i kontakt i dag med nogle studerende, som fortæller, at stemningen er lige så ophedet, som efter præsidentvalget i juni«, siger hun.

LÆS ARTIKEL

»De siger, at de har set politifolk åbne ild, og de fortæller om, at der er snigskytter, som skyder folk. Jeg tror, at det også er tegn på en eskalering i selve uenigheden mellem reformisterne og de konservative og præsident Ahmadinejad. De er splittet internt«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tør ikke tale med sin familie

Jaleh Tavakolis familie er i Iran, men hun er kun sjældent i kontakt med dem.

»De ved, at jeg er aktiv, så de tør ikke have kontakt med mig. Der er nogle familiemedlemmer, som ikke tør give mig deres telefonnummer, og det er ellers folk, som jeg altid plejer at bo hos om sommeren, når jeg tog tidligere tog derned«, siger hun.

LÆS BAGGRUND

Det tør hun ikke mere.

»Jeg er næsten sikker på, at jeg ville blive arresteret, hvis jeg tog derned nu, og den risiko tør jeg ikke løbe«.

Frit Iran kæmper for menneskerettigheder og et sekulariseret og frit demokratisk Iran.

Initiativet har 1900 medlemmer, fortrinsvis iranere, på Facebook.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden