0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen irettesætter chefen for PET

Har PET beviser, skal terrormistænkte for retten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Arkivfoto. Peter Hove Olesen
Foto: Arkivfoto. Peter Hove Olesen

Besked. »Hvis der er beviser, må man retsforfølge eller udvise vedkommende«, lyder beskeden til chefen for PET, Jakob Scharf fra justitsminister Brian Mikkelsen. (Arkivfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Politiets Efterretningstjeneste (PET) er forpligtet til at retsforfølge og få udvist terrormistænkte, så snart de har beviser mod dem.

Det slog justitsminister Brian Mikkelsen (K) fast over for PET’s chef, Jakob Scharf, da PET-chefen i går var kaldt til møde i Justitsministeriet for at forklare, hvordan en somalisk mand, der var under overvågning af PET, kunne overfalde Muhammedtegner Kurt Westergaard.

»Mit budskab til PET har været krystalklart – både i dag og tidligere – hvis der er beviser, må man retsforfølge eller udvise vedkommende«, siger Brian Mikkelsen.

Gik frit rundt i Danmark
Meldingen fra Brian Mikkelsen kommer efter en række sager, hvor PET har undladt at gribe ind over for personer, der har gået frit rundt i Danmark, selv om PET har kunnet sætte dem i forbindelse med terroraktiviteter i udlandet.



Det gælder tilfældet med den 28-årige somalier, som PET vidste havde været anholdt i Kenya i forbindelse med et muligt terrorangreb mod den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, samt at han havde relationer til både terrornetværket al-Qaeda og al-Shahaab.

Og det gælder i mindst to andre tilfælde, hvor danskere er blevet fængslet i udlandet i terrorrelaterede sager og efterfølgende hjulpet hjem af Udenrigsministeriet.

»Derfor har jeg sagt til PET, at det er ikke sådan, at PET bare kan sidde på hænderne og lege efterretningsvæsen, der bare samler informationer ind. Deres opgave er også at retsforfølge og stille folk til ansvar for deres gerninger«, siger Brian Mikkelsen, der dog understreger, at han i sagen om Kurt Westergaard ikke har noget at udsætte på PET’s indsats – der var ifølge PET ikke tilstrækkeligt med beviser til, at somalieren kunne være blevet udvist af Danmark.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce