Frygt for ny krig mellem HA og Bandidos

Bandekrigen i Danmark truer med at blive startskuddet til en ny blodig rockerkrig i Nordeuropa.

Danmark

Politiet noterer sig med bekymring, at de to grupper ligger i åben strid i Tyskland, samtidig med at Bandidos i Danmark for første gang rører på sig i krigen mellem indvandrerbander og Hells Angels i København, Odense og Århus, skriver Berlingske Tidende.

Oplysninger om, at Bandidos er begyndt at hverve nye fodsoldater og indgå alliancer i Vollsmose, på Nørrebro og i Tingbjerg, har foruroliget både myndighederne og Hells Angels, som frygter, at Bandidos ikke i længden har tænkt sig at holde sig på sidelinjen i konflikten.

Del af international kamp

Ifølge en af verdens førende eksperter i rockergrupperinger, canadieren Julian Sher, skal øjeblikkets dramatiske udvikling i København ses som en del af en international kamp mellem Hells Angels og Bandidos.

»Vi må være forberedt på, at det bliver værre endnu, hvis Bandidos vælger at støtte indvandrerbanderne. Så risikerer København at blive som Montreal, hvor mere end 160 døde i krigen i 1990erne«, siger Julian Sher til Berlingske Søndag.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden