Vinter. Sådan har Danmark set ud fra luften gennem stort set hele januar. I weekenden kan der ventes mere sne, siger DMI.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Vinter. Sådan har Danmark set ud fra luften gennem stort set hele januar. I weekenden kan der ventes mere sne, siger DMI.

Danmark

Hård kulde i weekenden

Men milde pust er på vej ind over landet i næste uge

Danmark

Det bliver en bidende kold weekend.

En dugfrisk prognose fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, lover 1 til 5 graders frost om dagen i hele landet.

Men vinden bliver frisk til hård, omkring 10 meter pr. sekund, og omregnet med den efterhånden berømte afkølingsfaktor, betyder det, at det vil føles som minus 20 grader udenfor.

»Det bliver en kold weekend at være ude i«, siger vagthavende meteorolog, Thyge Rasmussen fra DMI

Der kommer mildt vejr Lørdag bliver tør, siger DMI. Men søndag kan der komme lidt sne i de sydvestlige egne. Primært i Sønderjylland og på Fyn.

SE OGSÅVejret.dk

»Det ser umiddelbart ikke ud til at blive meget mere end nogle få centimeter«, siger Thyge Rasmussen.

Derefter kommer de milde vinde. Et omslag slår igennem tirsdag og onsdag, når vinden springer om i vestlige retninger.

»Det betyder, at vi får temperaturer over frysepunktet, så det bliver altså tøvejr«, siger han.

Så vender vinteren tilbage

Tøvejret varer dog kun kort.

»Kigger man frem til næste weekend igen, så vender vinteren tilbage med kuldegrader«, siger Thyge Rasmussen.

LÆS OGSÅ

Hvor længe vinter og frost varer endnu, kan DMI ikke sige noget om på nuværende tidspunkt.

Men på nær lidt tøvejr mellem jul og nytår, nærmer vi os en måned med frostvejr.

LÆS

»Det har ikke været rigtigt koldt, men dog koldere end normalt. De fleste af dagene har temperaturen ligget lige under frysepunktet, men vi har ikke haft de klare dage, som giver rigtig hård nattefrost«, siger Thyge Rasmussen.

Men det kan komme.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce