0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arabiske friskoler tier om omsorgssvigt

Arabiske friskoler i København undlader at slå alarm, når udsatte børn svigtes, fortæller sagsbehandlere. S kræver omfanget undersøgt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En pige er dybt ulykkelig, fordi hendes forældre vil tvinge hende til at gifte sig.

Lærerne på den arabiske friskole, hvor pigen går, kender til hendes alvorlige problemer, men underretter ikke kommunen.

Først da pigen forsøger at tage sit eget liv, bliver en socialrådgiver underrettet. Af hospitalet. Ikke skolen.

»Trægt«
Når kommunen ad anden vej får besked om et barn, er det også vanskeligt at få oplysninger ud af arabiske friskoler

»De kommer aldrig med en udtalelse af sig selv. Og når vi beder om en, går det trægt«, siger Jette Bergenholz Bautrup, sagsbehandler på Amager og socialdemokratisk formand for børne- og ungeudvalget i København, der får forelagt sager, når de er blevet så alvorlige, at en tvangsfjernelse af barnet er sidste udvej.

»Jeg siger ikke, at man holder noget hemmeligt, men det kan undre, at de skulle have udelukkende gode børn. Især når jeg i børne- og ungeudvalget oplever rigtig mange børn med anden etnisk baggrund, der har været ude for massivt omsorgssvigt og vold«, siger hun.

Folkeskolen fortæller mere
Ofte kommer problemerne med belastede elever på arabiske friskoler først frem i lyset, i det øjeblik børnene bliver smidt ud af skolen og begynder på en folkeskole, der så underretter kommunen.

Det gjorde sig f.eks. gældende i en sag om tre indvandrerbrødre, som for nylig tiltrak sig stor medieopmærksomhed, da skuespilleren Peter Myginds søn blev offer for et af deres mange overfald. Kommunen anede ikke, hvor grelt det stod til i familien, før et af børnene blev flyttet fra den arabiske friskole til en kommuneskole. Da socialforvaltningen pressede på for at få oplysninger om de børn i familien, der stadig gik på arabisk friskole, reagerede skolen ikke.

Flere af de socialrådgivere og sundhedsplejersker, som Politiken har talt med, fortæller, at friskoler generelt underretter mindre end folkeskoler, men at de arabiske friskoler skiller sig særligt uheldigt ud.

Ingen samlet opgørelse
Ifølge vicedirektør i Københavns Kommunes Socialforvaltning, Sven Bjerre, findes der ikke nogen samlet opgørelse af, hvor ofte friskolerne underretter. Men han bekræfter, at det kniber med indberetningerne – især fra arabiske friskoler.

»Vi er afhængige af informationer fra omverdenen. Hvis et barn er i problemer, kan vi kun agere ud fra de informationer, vi får. Og der fungerer samarbejdet bedre med folkeskolerne end med friskolerne«, siger Sven Bjerre.

De arabiske friskoleledere, som Politiken har talt med, afviser at være tilbageholdende med oplysninger over for kommunen.

Skoleleder: Vi passer på eleverne
Skoleleder på DIA Privatskole, en af Københavns mindst 14 muslimske friskoler, Mahmad Yawez Khatib, siger, at tilliden mellem skole og forældre vægtes højt, men at skolen i flere tilfælde har orienteret kommunen om problematiske børn.

»Selvfølgelig er der nogle sager, der skal indberettes lige med det samme, hvis der er et konkret bevis. Vi tager elevernes trivsel meget alvorligt«, siger han.

S: Forkert og ubehageligt

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce