Arabiske friskoler tier om omsorgssvigt

Arabiske friskoler i København undlader at slå alarm, når udsatte børn svigtes, fortæller sagsbehandlere. S kræver omfanget undersøgt.

Danmark

En pige er dybt ulykkelig, fordi hendes forældre vil tvinge hende til at gifte sig.

Lærerne på den arabiske friskole, hvor pigen går, kender til hendes alvorlige problemer, men underretter ikke kommunen.

Først da pigen forsøger at tage sit eget liv, bliver en socialrådgiver underrettet. Af hospitalet. Ikke skolen.

Ingen uopfordrede underretninger Eksemplet er hentet fra virkeligheden og er ikke enestående. En række socialrådgivere i Københavns Kommune er stærkt bekymrede over, at arabiske friskoler enten slet ikke underretter socialforvaltningen om belastede og omsorgssvigtede børn, eller først involverer kommunen, når skaden har vokset sig alarmerende stor. »Det er frustrerende. Der er aldrig kommet én uopfordret underretning fra en arabisk friskole«, fortæller en sagsbehandler, der gennem ti år har arbejdet udelukkende med etniske minoritetsbørn, men ikke ønsker sit navn frem. Claus Jørgensen fra Nørrebros Børne- og Familieteam siger: »Vi modtager ikke særlig mange underretninger fra arabiske privatskoler. Og hvis vi endelig gør, ved vi som tommelfingerregel, at der er tale om en meget alvorlig sag«.

»Trægt«
Når kommunen ad anden vej får besked om et barn, er det også vanskeligt at få oplysninger ud af arabiske friskoler

»De kommer aldrig med en udtalelse af sig selv. Og når vi beder om en, går det trægt«, siger Jette Bergenholz Bautrup, sagsbehandler på Amager og socialdemokratisk formand for børne- og ungeudvalget i København, der får forelagt sager, når de er blevet så alvorlige, at en tvangsfjernelse af barnet er sidste udvej.

»Jeg siger ikke, at man holder noget hemmeligt, men det kan undre, at de skulle have udelukkende gode børn. Især når jeg i børne- og ungeudvalget oplever rigtig mange børn med anden etnisk baggrund, der har været ude for massivt omsorgssvigt og vold«, siger hun.

Folkeskolen fortæller mere
Ofte kommer problemerne med belastede elever på arabiske friskoler først frem i lyset, i det øjeblik børnene bliver smidt ud af skolen og begynder på en folkeskole, der så underretter kommunen.

Det gjorde sig f.eks. gældende i en sag om tre indvandrerbrødre, som for nylig tiltrak sig stor medieopmærksomhed, da skuespilleren Peter Myginds søn blev offer for et af deres mange overfald. Kommunen anede ikke, hvor grelt det stod til i familien, før et af børnene blev flyttet fra den arabiske friskole til en kommuneskole. Da socialforvaltningen pressede på for at få oplysninger om de børn i familien, der stadig gik på arabisk friskole, reagerede skolen ikke.

Flere af de socialrådgivere og sundhedsplejersker, som Politiken har talt med, fortæller, at friskoler generelt underretter mindre end folkeskoler, men at de arabiske friskoler skiller sig særligt uheldigt ud.

Ingen samlet opgørelse
Ifølge vicedirektør i Københavns Kommunes Socialforvaltning, Sven Bjerre, findes der ikke nogen samlet opgørelse af, hvor ofte friskolerne underretter. Men han bekræfter, at det kniber med indberetningerne – især fra arabiske friskoler.

»Vi er afhængige af informationer fra omverdenen. Hvis et barn er i problemer, kan vi kun agere ud fra de informationer, vi får. Og der fungerer samarbejdet bedre med folkeskolerne end med friskolerne«, siger Sven Bjerre.

De arabiske friskoleledere, som Politiken har talt med, afviser at være tilbageholdende med oplysninger over for kommunen.

Skoleleder: Vi passer på eleverne
Skoleleder på DIA Privatskole, en af Københavns mindst 14 muslimske friskoler, Mahmad Yawez Khatib, siger, at tilliden mellem skole og forældre vægtes højt, men at skolen i flere tilfælde har orienteret kommunen om problematiske børn.

»Selvfølgelig er der nogle sager, der skal indberettes lige med det samme, hvis der er et konkret bevis. Vi tager elevernes trivsel meget alvorligt«, siger han.

S: Forkert og ubehageligt

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen er oprørt over de arabiske friskoler:

»Man har en anden smertetærskel for, hvornår nok er nok. Og jeg tror, det hænger sammen med, at man er bange for at miste kunder i butikken. Det er for begges vedkommende forkert og meget ubehageligt«. Hun vil nu rejse problemet over for socialminister Eva Kjer Hansen (V) og partierne bag anbringelsesreformen og kræve, at det bliver undersøgt, hvor mange underretninger, man modtager og hvorfra, og hvordan man arbejder med underretninger på de enkelte uddannelsesinstitutioner. »Hvis der systematisk ikke finder underretninger sted, selv om der er børn med massive problemer, så må vi overveje, om skolerne er deres opgave voksen. Forudsætningen for, at du kan drive en skole, er ikke alene, at du er i stand til at give eleverne faglige kundskaber, det handler også om deres sundhed og trivsel«, siger Mette Frederiksen, der derfor vil rejse sagen i Folketinget for at få undersøgt, om reglerne for tilsynet skal ændres.



Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden