De canadiske sæler skal ikke længere frygte at blive slagtet på grusom vis.
Foto: ANDREW VAUGHAN/AP

De canadiske sæler skal ikke længere frygte at blive slagtet på grusom vis.

Danmark

Sælskindsluffer bliver forbudt i Danmark

Næsten al import af sælprodukter bliver forbudt i hele EU. Dyrevelfærdsorganisationer kalder det en historisk sejr.

Danmark

Det er slut med luffer af sælskind og de klassiske sølvglinsende sælskindsjakker i gadebilledet.

Europaparlamentet har vedtaget et forbud mod import af sælprodukter med massivt flertal, fordi især canadiske sæljægere slår babysæler ihjel på bestialsk vis.

Jægere bruger kødkroge »De slår sælerne i hovedet med køller, men tjekker ikke om de dør. Så jager de en kødkrog gennem sælen, mens den stadig kan være i live«, siger Christel Schaldemose (S).

Derfor er hun begejstret for, at danskere forbrugere ikke længere vil kunne købe sælprodukter.

Europa er Canadas største marked for sælimport, men forbrugere over hele Europa har lagt massivt pres på EU for at stoppe importen af sælprodukter gennem en underskriftindsamling med omkring en million underskrifter.

En milepæl
Det vil ikke længere være tilladt at importere kød, olie, spæk organer og hud fra sæler. Dyrevelfærdsorganisationer kalder det en milepæl.

»EU har skrevet historie ved at sætte en stopper for handel med sælprodukter. Forbuddet er begyndelse til slutningen på Canadas globalt fordømte sælslagteri«, siger direktøren for Humane Society i Canada, Rebecca Aldworth, i en pressemeddelelse.

Venstre: Grønlændere mister levebrød
Venstre mener dog, at det er et voldsomt overgreb mod oprindelige folk på Grønland og i Canada, som lever af at spise og sælge sælprodukter.

»Man rammer deres levebrød, hvor vi i virkeligheden burde ramme de brutale jagtmetoder«, siger Karin Riis-Jørgensen (V).

Men der er taget hensyn til oprindelige folk i den nye lov. Inuitter fra Grønland og Canada må gerne sælge sælprodukter, når forbuddet træder i kraft.

»Jeg forstår ikke Venstres kritik. Inuitterne er beskyttet, fordi deres jagtmetoder er langt mere humane, når de kun jager et par sæler om dagen. Her har vi et eksempel på, at EU sætter dyrevelfærd før markedet, og det vil jeg gerne se langt mere af«, siger Christel Schaldemose.

Forbrugerne skal vælge selv

Men Karin Riis-Jørgensen mener ikke, at der bliver taget nok hensyn til sæljægere på Grønland trods beskyttelsen af inuitterne.

»Forbuddet lugter lidt af protektionisme. Jeg så langt hellere, at vi havde en mærkningsordning, så forbrugerne selv kan gennemskue, hvilke sælprodukter de køber«, siger hun.

Fra slutningen af 2009 er det slut med sælskinslufferne på det danske marked med undtagelse af de få produkter, som stammer fra inuitter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce