Kilde: Kommunernes Landsforening Morsø Kommune har udviklet et nyt koncept og etableret en særlig institution for at tage sig af udsatte børn og unge, der ellers måtte anbringes på institutioner eller i familiepleje uden for kommunen.
Nu løses opgaven lokalt – med bedre resultater og til under den halve pris.
Kommunernes Landsforening (KL) følger Morsø i Nordvestjylland med stor interesse, for anbringelser har udviklet sig til en bombe under den kommunale økonomi. I 2009 forventer kommunerne at bruge over 12 milliarder kroner på støtte til og anbringelse af udsatte børn – det er en fordobling af udgifterne på ti år.
Fabrin: Andre må tage ved lære
65 procent af kommunerne var sidste år ikke i stand til at holde deres budget på området. Og samtidig hersker der tvivl om, hvorvidt de store udgifter overhovedet har nogen effekt.
»De senere år er der sket en markant stigning, uden at vi har kunnet registrere tilsvarende resultater. Når man i Morsø Kommune kan fremvise effekt for færre penge, må andre tage ved lære«, siger KL-formand Erik Fabrin (V), der selv er borgmester i Rudersdal.
Villa Ville Kulla hedder institutionen i landsbyen Flade, hvor Morsø Kommune anbringer børn. Stedet er opkaldt efter Pippi Langstrømpes hus, fordi det her er i orden at være et anderledes barn.
En presset økonomi gav nye veje
I Morsø vedgår chef for børne- og kulturområdet Poul Erik Olsen gerne, at det var en presset økonomi, der fik kommunen til at søge nye veje for tre år siden.
»Omkostningerne steg markant, og vi havde vanskeligt ved at se resultaterne. Nu er det omvendt. Vi har knækket udgiftskurven, og resultaterne er målbare. Det koster cirka en million kroner årligt at have et barn anbragt på en institution eller i familiepleje uden for kommunen. Vi løser selv opgaven for lidt under det halve. Og børnene trives bedre. Det er da positiv kassetænkning«, siger han.
Socialpædagogernes Landsforbunds formand, Kirsten Nissen, er positiv:
»Vi har gang på gang opfordret kommunerne til at gøre mere«, siger hun.
Mange er begejstrede
Den store besparelse kommer ikke bag på hende: »En kommune, der selv løser opgaven, trækker på egne skoler, egne lærere, psykologer osv. – alt sammen noget, der skal betales for, når børnene anbringes uden for kommunegrænsen – det giver store besparelser«.
Formanden for foreningen Børns Vilkår, Peter Albæk, er også begejstret:
»Det er godt at se en kommune forholde sig seriøst til denne følsomme og vigtige opgave. Vi ser desværre alt for mange kommuner, der betaler 1-1,5 millioner kroner om året for at have et barn anbragt, men uden at følge op på barnet. Man betaler – og resten er ligegyldigt«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
