Danmark tættere på EU-retssag

Vi passer ikke nok på naturen, mener EU-kommissionen, der er på vej med sag.

Danmark

EU-kommissionen gør klar til at trække Danmark for retten, anklaget for at misrøgte naturen.

EU-kommissionen har modtaget en række klager, blandt andet over forholdene i Tøndermarsken, og kommissionen har nu sendt en såkaldt begrundet udtalelse til den danske regering. Det er det sidste skridt før en retssag ved EF-domstolen.

Sagen drejer sig om naturområder, der er beskyttet af EU’s habitatdirektiv.

Det gælder blandt andet Tøndermarsken, der i 1988 var gennem en omfattende og dyr fredning. Alligevel er det ikke lykkedes at nå tidligere tiders antal, når det gælder en række vigtige fuglearter som kobbersnepper, rødben og viber.

Men det ser alvorligt ud. Og vi vil indkalde miljøministeren i samråd, inden svaret til EU afsendes



Direktiv om fuglebeskyttelse
I 2003 tog EU-kommissionen første skridt til en retssag mod Danmark om forholdene i Tøndermarsken i form af en såkaldt åbningsskrivelse.

Tre år efter fulgte to andre åbningsskrivelser, der fokuserede på, at habitatdirektivet og et direktiv om fuglebeskyttelse ikke var blevet ordentlig gennemført i dansk lovgivning.

Den nye udtalelse fra EU er ikke offentliggjort, og formanden for Folketingets Miljøudvalg, Steen Gade (SF), vil ikke sige, om kommissionens udtalelse omfatter både Tøndermarsksagen og den mere generelle lovgivning.

»Men det ser alvorligt ud. Og vi vil indkalde miljøministeren i samråd, inden svaret til EU afsendes«, siger SF’eren.

Næste skridt er EF-domstolen
Danmark har to måneder til at svare, og hvis EU-kommissionen ikke er tilfreds med svaret, er næste skridt at indbringe Danmark for EF-domstolen.

Professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh siger, at en stor del af den danske lovgivning er blevet rettet op, men at der stadig mangler noget. Ikke mindst når det drejer sig om beskyttelsen af naturområder til søs.

»Hvis man så tager de konkrete overtrædelser af direktivet med som for eksempel Tøndermarsken, kan en sag skabe problemer for Danmark på en række områder«, siger han.

Færre ynglende vadefugle
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) står bag flere af klagerne til EU-kommissionen. Foreningen kæmper for at få rettet op på forholdene i Tøndermarsken, hvor landmændene sidste år sænkede vandstanden, fordi tilskuddet til miljøvenlig drift af jorden blev reduceret.

Det vil give færre ynglende vadefugle i området – de arter, som både fredningen og EU’s regler sigter på at beskytte.

Miljøministeriet har siden fået strikket en ny og højere tilskudsordning sammen, men den har ikke fået særlig stor tilslutning. DOF frygter derfor et nyt tørt og fuglefattigt forår.

Borgmester vil afvente rapport
Det er Tønder Kommune, der har ansvaret for at sikre tilstanden i området, men den ønsker ikke at udnytte lovens muligheder og pålægge landmændene at lade være med at afvande.

Borgmester Laurids Rudebeck (V) vil afvente en rapport sidst i marts fra Danmarks Miljøundersøgelser om fuglelivet.

»Så vil vi vurdere det. Hvis det skal gøres anderledes, skal der nogle penge på bordet. Det må være en statsopgave at beskytte enkelte arter. Vi lægger vægt på fuglelivet, men jeg lever lige godt med, om det er gæs eller viber«, siger borgmesteren.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce