Udsatte børn lever med varige lidelser

Anbragte børn har oftere handicap end normalfungerende børn i almindelige hjem, konkluderer ny rapport.

Danmark

Børn, der er anbragt uden for hjemmet, har ikke kun en socialt belastet barndom i rygsækken.

De kæmper også ofte med et handicap eller en psykisk diagnose.

Det konkluderer en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Langvarige diagnoser Analysen sammenligner livsforholdene for 11-årige børn, hvor den ene gruppe er anbragt uden for hjemmet, mens den anden har en 'normal opvækst'.

31 pct. af de anbragte børn lever med en langvarig diagnose, mens det kun er tilfældet for syv pct. af børnene i sammenligningsgruppen.

Flere multihandicap

Tallene viser videre, at andelen af børn med sammensatte diagnoser - altså multihandicap - var større blandt de anbragte børn, ligesom gruppen af anbragte børn led betydeligt hyppigere af ADHD, udviklingshæmning og andre børne psykiatriske sygdomme som depression.

»Fundene giver os en forklaring på, hvorfor mange udsatte børn trives dårligt og klarer sig dårligt i skolen«, siger seniorforsker ved SFI Mai Heide Ottosen.

Hvorfor det primært er de anbragte børn, der kæmper med lidelserne, siger tallene ikke noget om.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce