Medier fordømmer forlig - men vil ikke trykke tegningerne

Advokaten for profetens efterkommere mener, at de allerede har fået, hvad de ville, når danske aviser ikke vil trykke tegningen igen.

Danmark

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, har et klart forslag til danske medier: Tryk Muhammed-tegningerne igen i protest mod det forlig, som dagbladet Politiken har indgået med 94.923 efterkommere af profeten Muhammed.

Med forliget undskylder Politiken for de krænkelser, genoptrykningen af Muhammed-tegningerne i 2008 forårsagede.

Men selv om flere andre medier fordømmer forliget, så ønsker hverken Morgenavisen Jyllands-Posten eller Berlingske Tidende at trykke tegningerne igen.

LÆS ARTIKEL »Jeg har ikke tænkt mig at lave nogen protestaktion«, siger Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen, mens Jyllands-Posten begrunder deres beslutning med den sikkerhedssituation, der har ændret medarbejdernes forhold på avisen, siden det blev kendt, at der var planlagt en terroraktion mod deres arbejdsplads.

Jeg mener, at medierne skal genoptrykke tegningerne i protest mod Politikens forlig



»Der foreligger en ny sikkerhedssituation. Ingen kan længere være i tvivl om, hvordan de tegninger ser ud, og vi ønsker ikke en tom demonstration. Det har vi aldrig ønsket. Vi har ønsket en journalistisk debat om ytringsfrihedens rammer«, siger ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen, der understreger, at avisen »vil til enhver tid forbeholde sig ret til at trykke tegningerne igen«.

KOMMENTER DAGENS LEDER

Men det er ikke sket siden genoptrykningen i 2008. Ingen danske medier bragte tegningerne, da terrorplanerne mod Jyllands-Posten blev kendt, og der var heller ikke nogen tegninger i medierne, da tegneren Kurt Westergaard i januar blev udsat for et mordforsøg.

Dermed har profetens efterkommere og andre muslimer, der har følt sig krænket, opnået præcis det de ville, mener den advokat, som har repræsenteret efterkommerne i sagen mod Politiken.

Jeg har ikke tænkt mig at lave nogen protestaktion



»Det viste sig i oktober og siden igen i januar efter det afskyelige mordforsøg på hr. Westergaard, at tegningerne ikke blev genoptrykt. Jeg forstår endvidere, at alle redaktører i de sammenhæng var enige om, at tegningerne ikke skulle genoptrykkes, og de har et klart ønske om ikke at fornærme muslimer«, siger Faisal Yamani. På den baggrund føler han sig overbevist om, at danske aviser ikke igen vil bevæge sig ud i en kollektiv fornærmelse mod muslimer og islam.

Kritik af Politiken

Trods ulysten til at trykke tegningen, mener danske medier alligevel, at Politiken er gået et meget stort skridt videre ved at indgå et forlig. »Her tager man det meget vidtgående skridt at gå ud og undskylde over for alverdens muslimer for at have bragt en tegning, som dagbladet Politiken har ret til at bringe«, siger ansvarshavende chefredaktør Lisbeth Knudsen, der understreger, at hun godt vil i dialog med dem, der føler sig krænket. »Jeg er parat til en dialog med alle om, hvorfor vi har handlet, som vi har. Men hvis en dialog starter med en advokat, der truer med en retssag, hvis ikke man indrykker en indrømmelse, så er det, som om revolveren er lagt på bordet med det samme. Så er der ikke lagt op til meget dialog«, siger hun.



Også Jyllands-Posten mener, at Politiken har strakt sig for vidt. »Man kan altid finde en fælles forståelse, hvis man bevæger sig langt nok. Og Politiken har bevæget sig flere kategorier længere end Jyllands-Posten kunne drømme om«, siger ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen. I Saudi-Arabien satser advokaten for efterkommere af profeten fortsat på, at der kommer mere bevægelse i sagen med de øvrige aviser. »Jeg er meget interesseret i at nå en aftale med alle. Men i vores sidste brev til aviserne har jeg også bedt dem om navne på de advokater, der skal repræsentere dem i en eventuel juridisk sag. Vi vil i løbet af de næste par uger offentliggøre, hvilke retlige skridt vi vil tage, jeg vil ikke gå i detaljer med det her«, siger Faisal Yamani.







Ingen kan længere være i tvivl om, hvordan de tegninger ser ud, og vi ønsker ikke en tom magtdemonstration

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce