Forurettet. Peter Lundin har krævet 100.000 kroner af Pia Kjærsgaard. Det får han ikke. (Arkivfoto)
Foto: Thomas Wilmann

Forurettet. Peter Lundin har krævet 100.000 kroner af Pia Kjærsgaard. Det får han ikke. (Arkivfoto)

Danmark

Peter Lundin taber injurie-sag til Pia Kjærsgaard

Det var ikke forkert at kalde morderen »så afstumpet, som man overhovedet kan være«.

Danmark

Retten i Lyngby afviser krav fra den drabsdømte Bjarne Skounborg - tidligere Peter Lundin - om en erstatning på 100.000 kr. fra DF-leder Pia Kjærsgaard i en injuriesag.

Peter Lundin føler sig krænket over Dansk Folkepartis formand, der i Go´morgen Danmark 18. november 2008 udtalte om Lundin:

»Han er jo simpelt hen så afstumpet, som man overhovedet kan være«.

Det fik Lundin til at kræve 100.000 kroner i erstatning af Pia Kjærsgaard.

Dansk Sprognævn inde i sagen Ved frifindelsen er der lagt vægt på, at Dansk Sprognævn under sagen har udtalt, at synonymer til ordet 'afstumpet' er ufølsom, brutal, følelsesfjern, grov og rå, skriver retten i Lyngby i en pressemeddelelse.

Derudover har retten lagt vægt på, at udtalelserne fra Pia Kjærsgaard er fremsat i en offentlig tv-debat på Go´morgen Danmark og som et led i en mere generel kritik af mediernes dækning af personer, der er dømt for alvorlig kriminalitet.

Karakteren af Lundins forbrydelser har også spillet ind i rettens afgørelse, skriver retten i Lyngby videre.

Lundin afsoner en livstidsdom for firedobbelt mord.

Lundin forventede at vinde

Det var tilbage i februar 2009, at Lundin lagde sag an mod Pia Kjærsgaard.

Dengang var Lundins advokat, Peter Hjørne, overbevidst om, at Peter Lundin ville få retten på sin side.

Hun har kaldt ham »så afstumpet, som nogen kan være«. Det er en ringeagtsytring, og mod sådanne er alle borgere i landet beskyttet«, har Peter Hjørne således tidligere udtalt til Ritzau.

Det er bestemmelsen i straffelovens paragraf 267, der har været i spil i retten i Lyngby.

Den forbyder, at man krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden