Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels CHRISTENSEN
Foto: Niels CHRISTENSEN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ligestillingsminister: Kvoter er udelukket

Kønskvotering vil mistænkeliggøre kvinders lederevner, mener Lykke Friis (V).

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er stadig kun 10 procent af Danmarks bestyrelsesmedlemmer og 24,1 procent af landets chefer som er kvinder, på 100 året for kvindernes kampdag.

Men hvor Norge 1. januar 2008 reserverede 40 procent af alle bestyrelsesposter til kvinder og flere andre lande er på vej med lignende initiativer, har Danmarks nyslåede ligestillingsminister Lykke Friis (V) ingen planer om såkaldt kønskvottering.

Tværtimod mener hun, at diskussionen om at give positiv særbehandling til kvinder ved hjælp er kvoter sætter debatten tilbage, siger hun til politiken.dk

»Jeg mener kønskvottering forfladiger debatten - ligesom der er meget mellem himmel og jord, er der også meget mellem kvoter og at gøre ingenting. Der skal vi se på den her debat i meget bredere kontekst - jeg mener ikke man kan lovgive sig ud af den overordnede udfordring vi står overfor i forhold til mangfoldigheden«.

Kønskvotering er tilbageskridt
»Jeg mener, det vil være et tilbageskridt i debatten at vedtage kønskvotering - vi skal have en kompetencedebat og en talentdebat i stedet. Hvordan trækker vi på alle vores talenter, som vi ikke har råd til at miste«, siger ligestillingsministeren.

Et tilbageskridt?

»Ja, det vil det være, for jeg mener, at det vil mistænkeliggøre alle de dygtige kvinder, som er kommet frem og er på vej frem: Har de kun den position, fordi de er kvinder?«

Det synes du ligger i det?

»Det synes jeg, at der er en betydelig fare ved. Og så vil jeg helt principielt spørge, om politikere skal blande sig i det private erhvervslivs ledelsesret. Der går jeg mere ydmygt til opgaven. Skal Danmark være en vindernation i fremtiden, så er det virksomhederne, der er bedst i stand til at lede sig selv«.

Ligestillingsproblem løser ikke sig selv
Men det er da ikke usædvanligt, at samfundet blander sig i erhverslivets forudsætninger?

»Jo, men her går du helt ned i de private virksomheders ledelsesret, hvis man siger, at der skal være så og så mange kvinder. Vi skal jo også have skabt en fødekæde - man kan ikke fra den ene dag til den anden gå ind i en bestyrelse, hvis ikke man har haft et ledelsesjob«.

»Men når det er sagt, har jeg også sendt nogle klare signaler om, at intet kommer fra ingenting. Jeg mener ikke, problemet løser sig selv«.

Kan du slet ikke sige noget pænt om kønskvotering?

»Næh, hvad skulle det være? Det er ikke en del af min tænkning, for jeg synes det fastholder den gamle diskussion om, at ligestilling er et spørgsmål om fifty fifty (altså at der for eksempel skal være lige mange bestyrelsesmedlemmer af hvert køn, red.). Det er det ikke i mit hoved«.

Vi skal også huske mændene
»Det er et spørgsmål om, at vi skal trække på alle talenter og skal tænke langt bredere. Det er jo også et problem, hvis der er mænd som vi taber i vores uddannelsessystem, eller der er ledelsesgrupper, hvor der kun er kvinder. Det er mangfoldighedselementet, som jeg synes, er det essentielle i denne debat«.

Kan der godt være ligestilling uden fifty fifty - for eksempel når kun 10 procent af bestyrelsesposterne er besat af kvinder?

»Det er et spørgsmål om hvordan man definerer det. Hvis ligestilling er at det skal være fifty fifty, så er svaret jo nej. Men ligestilling må være, hvis man har mulighed for at komme ind qua sine kompetencer«.

»Det er det der for mig er ligestilling. Og der må man bare konstatere, at når det mange steder - og det kender jeg også fra universitetsverdenen - kun er hver fjerde ansættelse, hvor der både er en mandlig og en kvindelig ansøger, så sker der en selektionsmekanisme før man overhovedet kommer frem til bordet«.

Vil samle ligestillingens erhvervsaktører
»Det er derfor jeg nu vil samle hele rekrutteringskæden, fra headhunterne over de institutionelle investorer (pensionskasser, forsikringsselskaber og så videre, red.) over familiefonde og administrerende direktører, for at diskuttere hvad det er for nogle barrierer og selektionsmkanismer der gør, at vi ikke kan få samtlige af vores kvindelige talenter frem. For udgangspunktet er jo at kvinder er ligeså begavede som mænd - derfor er det et talentab vi er udsat for«.

Køber du den, at kvinder vælger anderledes end mænd, og at det er det som afspejles i færre kvinder i for eksempel bestyrelser?

»Det er i hvert fald vigtigt, at kvinder vil ledelse og vil karrieren. Den køber jeg i høj grad. Og det er jo også et tegn på at der er mange knapper, der skal drejes på. Jeg har selv kaldt det blåmejsementaliten; at kvinder forventer at når de har taget alle deres duelighedstegn, rykker de automatisk op i graderne«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kvinder skal selv melde sig på banen
»At have et netværk er kolosalt afgørende. Kvinder skal selv vælge ledelse og karrierevejen. Det er også derfor, man ikke kan lovgive sig ud af det. Der er ikke nok kvinder, der har meldt sig på banen, og derfor skal man arbejde med det her hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Jeg kan da selv konstatere, at når man går til internationale konferencer, er det primært mænd der rejser sig op og siger noget«.

Er ligestilling i Danmark ano 2010 et af vores store problemer?

»Jeg vil i hvert fald kalde det en af vores store udfordringer, hvis vi vil være i stand til at indfri de målsætninger, vi har sat os selv om at være et af de 10 rigeste lande i verden. Hvis vi ikke trækker på hele talentmassen, kan det blive vanskeligt. Men det er også et problem, at vi taber unge drenge i vores uddannelsessystem«.

Kan man gennemføre sådan noget som kønskvotering midlertidigt, med en eller anden frist på, indtil tallene har stabiliseret sig et acceptabelt sted?

»Nu er det slet ikke et instrument, jeg vil gribe til. Men at udvikle nogle instrumenter, som virker over en periode, fordi man ønsker at sætte spot på problemstillingen, kan jeg sådan set godt acceptere. Bare ikke med kvoter. Som et eksempel kan jeg nævne det initiativ, vi gennemførte på Københavns Universitet (hvor Lykke Friis var prorektor, indtil hun blev tilbudt en ministerpost, red.)«.

Økonomisk incitament gav ligestilling

»Der valgte vi i en periode at belønne de fakulteter, som får de kvindelige talenter frem i lyset. De fakulteter, som ansætter tre kvindelige professorer der opfylder de gængse kompetencekriterier og kvalifikationskriterier, får et 'gratis' professorat fra bestyrelsen«.

Hvordan kunne du komme den løsning over i det almene samfund?

»Det kan man, hvis man for eksempel som universitet erkender, at man ikke kan opfylde sine målsætninger og blive et af de førende universiteter i Europa, hvis ikke man får styrket mangfoldigheden. Der gik vi så i gang med at udvikle vores værktøjskasse og fandt en model for, hvad der kunne virke inden for vores verden«.

»Og det vigtige her er, at det kom vi på selv, der kom ikke lovgivning om at vi skulle ansætte så og så mange kvinder«.

Og det er jo netop en form for særbehandling imens det står på?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, der bruger man det økonomiske incitament. Det virker rent faktisk, og der er ikke nogen diskussion af, hvorvidt de her kvinder så er kompetente eller ej. Vi skal tænke nyt, for man har talt om ligestilling i så mange år, og det har jo ikke rykket sig særligt meget rundt omkring«.

»Det er også derfor jeg synes, man blokerer for debatten, når man konstant siger kvoter eller ingenting. Der er mange andre instrumenter at tage fat i«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden