0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Normale børn betaler for de skæve

Kommunerne bruger stadig flere penge på specialundervisning. Folkeskole, vuggestuer og børnehaver betaler i form af besparelser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PRYNER ANDERSEN JONAS
Foto: PRYNER ANDERSEN JONAS

Juniorklubben hos fitnessdk i Birkerød. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

År for år strømmer der flere penge fra staten ned i kommunernes kasser. Og år for år vælger kommunerne at spare på folkeskolen, børnehaven og ældreplejen.

Flere børn i klasserne, færre pædagoger på stuerne og billigere mad i foliebakkerne.

Det er et paradoks, som landets borgmestre er godt trætte af – de synes nemlig ikke, de har noget reelt valg, forklarer deres formand, Rudersdals borgmester, Erik Fabrin (V).

»Der sendes hele tiden fra Christiansborg det signal, at Velfærdsdanmark buldrer derudad. Statsministerens seneste tal har vist, at der er tilført 47 mia. kr. ekstra siden 2001. Men går man ned i tallene, kan man se, at væksten stort set udelukkende går til specialiserede områder, mens normalområdet – skoler, daginstitutioner og ældre – faktisk ikke har oplevet nogen vækst«, siger Erik Fabrin.

Borgmester: Et smerteligt dilemma
En stribe borgmestre, Politiken har talt med, bekræfter: De normale børn bøder i form af besparelser for de stigende udgifter til de mere krævende børn.

»Det er et smerteligt dilemma«, siger Brøndbys borgmester, Ib Terp (S).

Erik Fabrin advarer sine partifæller i regeringen om, at de risikerer en alvorlig krise i forholdet til deres egne vælgere, hvis bliver ved med at råbe op om alle de penge, kommunerne har fået.

»Det er et mega politisk problem. På et tidspunkt vil der opstå en tillidskløft, fordi borgerne godt kan se, at det ikke passer. Borgerne er jo heldigvis lige så kloge som almindelige mennesker«, siger han.

Tallene fremlægges på KL-topmøde
Når landets 98 borgmestre i dag samles i Aalborg til det årlige KL-topmøde, vil Erik Fabrin fremlægge tal, der viser, at kommunerne i reelle tal har afsat færre penge til såvel folkeskolen som til børnepasning siden 2007.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce