0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Blinde krydser vejen ... i blinde

Naboklager får kommuner til at skrue så langt ned for lydsignalet i vejkryds, at blinde ikke kan orientere sig i trafikken.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MIRIAM DALSGAARD
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Det kan være svært for blinde at finde ud af, om det er sikkert at krydse vejen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det kan være svært for blinde at finde ud af, om det er sikkert at krydse vejen.

Oftere og oftere oplever de, at kommuner skruer ned for det lydsignal, der skal fortælle blinde, om der er grønt eller rødt.

Det fremgår af en ny bacheloropgave fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

»Kommunerne skruer ned på grund af klager fra folk omkring lydfyrene: cafégæster, butiksejere eller naboer, der ikke kan sove på grund af lyden. Men så kan de blinde ikke færdes trygt i trafikken«, siger Morten Georg Jensen, der står bag undersøgelsen.

Svære at høre
Dansk Blindesamfund ved ikke, præcis hvor hyppigt Danmarks op mod 30.000 blinde eller stærkt svagtseende oplever, at lydsignalerne er for lave til at gøre gavn. Men det forekommer jævnlig over det meste af landet, siger foreningen.

»Jeg kan ikke pege på, at nogen er kommet til skade, men det er helt klart risikoen. Vi skal vel ikke vente med at reagere, til der er sket noget. Så er det jo for sent«, siger Jørgen Bak, formand for Dansk Blindesamfunds tilgængelighedsudvalg.

Blinde bruger de såkaldte lydfyr til tre ting: At finde fodgængerovergangen, at vide hvornår det er sikkert at krydse vejen og at gå lige over vejen ved hjælp af lyden fra den anden side.

»Når fyrene er svære at høre, ved vi ikke, om de bipper hurtigt eller langsomt – om der er grønt eller rødt. Det gør det utrygt og farligt for os at gå rundt i trafikken«, siger Jørgen Bak.

Bange for at blive kørt ned
I september 2006 viste en undersøgelse lavet af Catinét for Dansk Blindesamfund, at hver tredje blinde følte sig utryg i trafikken.

De fleste var bange for at blive kørt ned. Desuden svarede over halvdelen af de 338 svarpersoner, at fodgængerfelter uden lydregulering var et problem.

»I forvejen er der ikke ret mange lydfyr, og når nogle så ikke virker, bidrager det til utrygheden. Det får nogen til at afholde sig fra at krydse vejen, så de bliver mindre mobile. Samtidig stiger trafikintensiteten i Danmark og gør det sværere for os at færdes ved vejene«, siger Jørgen Bak.

København erkender problemet
I Københavns Kommune er der lydsignaler i hver femte lyskryds – i 72 af 359. Og her erkender kommunen, at de blinde ofte oplever problemer med lydfyrene.

»Det tror jeg, de oplever temmelig tit. Om sommeren henvender blinde eller borgere, der føler sig generet af lydsignalerne, cirka en til to gange om ugen. Det er noget, vi er meget opmærksomme på og vil forbedre hen ad vejen«, siger trafikingeniør ved Center for Trafik, Niels Peter Bjerremose.

Kommunen har udliciteret opgaven med at justere fyrene. Når en borger klager over, at lyden er for høj eller lav, sender kommunen sin entreprenør ud for at kontrollere, om fyret er korrekt indstillet. Ifølge vejreglerne skal det kunne høres på tre til fem meters afstand.

»Men det er meget subjektivt, om det står rigtigt, for det er op til teknikeren at høre, hvor højt det skal bippe. Så er det, han kan komme til at skrue for langt op eller ned i forhold til trafikken. I andre tilfælde er fyrene defekte og siger ikke en lyd«, siger Niels Peter Bjerremose.

Decibelmåler er ikke nok
I vejreglerne er der imidlertid en vejledning til, hvordan man kan måle sig frem til den rette lyd. Men det bruger kommunerne sjældent, siger Vejdirektoratet:

»Jeg har selv været ude med en lydmåler, men jeg kender ikke andre, der har. Man kan spørge sig selv, om det virkelig er nødvendigt at skrue op og ned hele tiden efter sine egne ører, hvis man har en måde at måle det på«, siger Jørn Vammen, ingeniør ved Vejcenter Hovedstaden.

Københavns Kommune mener imidlertid ikke, at det er så ligetil at justere lydfyrene.

»Man kan ikke bare nøjes med sådan en decibelmåler, fordi den også måler alt muligt andet som trafikstøj og vindstøj«, siger Niels Peter Bjerremose.

I stedet overvejer kommunen at lave forsøg med at skifte biplydene ud med bankelyde. Det bruger de i Sverige, hvor færre klager over lydfyrene.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden