Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

18 personer passer på én sindslidende

Borgmester ønsker ændring af sociallovgivningen, så der kan spares på millionudgifterne til en enkelt sindslidende og voldelig person.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Kalundborg koster en enkelt sindslidende, voldelig person 7,3 mio. kr. om året.

For det beløb kunne man ifølge kommunen alternativt ansætte 22 nye hjemmehjælpere eller drive en folkeskole med 100 elever, skriver Jyllands-Posten.

Det får Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), til at opfordre til en debat om den sociale lovgivning.

153 voldstilfælde

Borgeren er anbragt i et såkaldt enkeltmandsprojekt i et parcelhus, og der er ansat 18 personer til at holde øje med borgeren, fordi denne har været involveret i 153 voldstilfælde i de seneste par år.

Kalundborg står for det praktiske arbejde, mens personens oprindelige hjemkommune skal betale de 7,3 mio. kr.

I en tid, da kommunerne skal spare penge, mener borgmester Martin Damm, at der er brug for at debattere en ændring af serviceloven.

»I dag må vi hverken låse døren eller tvinge denne borger til at tage medicin. Det medfører ekstremt store udgifter, som ikke nødvendigvis forbedrer den enkelte borgers livskvalitet«, siger Martin Damm til Jyllands-Posten

»Samtidig betyder det, at der skal skæres ned på bevillinger til hundredvis af andre borgere i skoler og ældreboliger«, fortæller han.

Socialminister Benedikte Kiær (K) afviser Kalundborg-borgmesterens opfordring:

»Vi skal ikke begynde at låse den voldelige psykisk syge inde eller give vedkommende noget medicin, fordi det er nemmere eller billigere for kommunerne. Kommunen må finde et andet tilbud til borgeren«, siger ministeren.

»Og drejer det sig om økonomi, kan kommunen få refusion af nogle af udgifterne fra staten«, tilføjer hun.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden