Den katolske kirke i Danmark: Der kommer flere sager

Gamle sager om præsters seksuelle overgreb vil prikke hul på ballonen.

Danmark

Det er næppe slut med henvendelser om sager om seksuelt misbrug i den katolske kirke i Danmark.

Det siger sognepræst Niels Engelbrecht, der udtaler sig på vegne af den katolske kirke i sagerne om misbrug.

»Jeg forventer, at der kommer flere«, siger han til politiken.dk.

Senest er der kommer fire nye sager om mennesker, der blev seksuelt misbrugt i tresserne og halvfjerserne. De var alle mindreårige på det tidspunkt, hvor misbruget fandt sted.

LÆS OGSÅ

Vil opklare omfanget
De fire sager kommer frem i kølvandet på et massivt fokus på seksuelt misbrug af mindreårige i den katolske kirke – ikke bare i Danmark, men i hele verden.

De mange sager har fået kirken i Danmark til at nedsætte en gruppe, der skal opklare omfanget af misbruget.

Jeg ville ønske, der ikke var nogle sager, men når de er der, er det bedre, at de kommer frem

»Folk henvender sig, fordi vi har nedsat den her gruppe, der skal undersøge eventuelle sager om seksuelt misbrug. Så siger folk, at de gerne vil hjælpe os med den opklaring. Og jeg forventer, at der kommer flere«, siger Niels Engelbrecht.

Så du forventer, at der kommer en form for bølge af sager?

»Hvis du ser på udlandet, så er det sådan, at sagerne er kommet frem. Fordi det ikke er så skamfuldt at stå frem, hvis der er andre, der siger, hvad de har oplevet«

Er sagerne om seksuelt misbrug specifikt et problem i den katolske kirke?

»Det håber jeg ikke. Jeg vil helst ikke gøres til ekspert på, hvordan det foregår. Jeg kan kun sige, at det også sker andre steder, hvor man har med børn og unge at gøre. Ligesom det også sker internt i familier. Men jeg kan sige, at vi gerne vil gøre noget ved det«.

De fire nye sager handler alle om »blufærdighedskrænkelse eller sager af samlejelignende karakter«.

Lettere at stå frem i aktuelle sager

I den værste sag, hvor overgrebet har mindet om samleje, arbejder den katolske præst muligvis stadig som præst.

Dog ikke i Danmark, men i udlandet. Niels Engelbrecht oplyser, at der arbejdes på at finde frem til ham.

Forud for de fire nye sager har der fire andre sager været fremme om seksuelt misbrug i den danske katolske kirke. Disse er af ældre karakter end de seneste fire sager, der som nævnt er fra tresserne og halvfjerdserne.

Hvad angår aktuelle sager, håber Niels Engelbrecht, at debatten og det nye udvalg vil gøre det lettere at stå frem for mindreårige, der bliver seksuelt misbrugt af katolske præster.

»Jeg ville ønske, der ikke var nogle sager, men når de er der, er det bedre, at de kommer frem«, siger han til politiken.dk.

LÆS OGSÅ

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden