Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aktiv dansk præst anklages for overgreb

Tidligere messedreng anklager præst for at have misbrugt ham seksuelt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De betændte sager fortsætter med at vælte ud af skabet hos den katolske kirke i Danmark.

Berlingske Tidende kan i dag fortælle historien om en tidligere messedreng, der under dæknavnet Peter beretter om, hvordan han blev sexmisbrugt af sin præst, da han var barn.

Overgrebene, der blandt skulle omfatte kys, berøring og oralsex, fandt ifølge messedrengen sted for cirka 30 år siden, men da han var psykisk klar til at anmelde overgrebene til politiet, var dette ikke længere muligt: Forældelsesfristen på 10 år ved en række forbrydelser mod børn regnes fra den dag, hvor den forurettede fylder 18 år.

Præsten har ingen kommentarer

Den pågældende præst er stadig i aktiv tjeneste i den katolske kirke i Danmark, og sagen sætter dermed spørgsmålstegn ved, om alle kirkens sager vitterligt vedrører præster, der enten er døde eller ikke længere aktive, sådan som kirken hidtil har hævdet.

Berlingske Tidende talte i går med den sjællandske præst, der er anklaget for at have forgrebet sig på messedrengen. Præsten har ingen kommentarer og ønsker ikke at medvirke i artiklen, men henviser i stedet til pastor Niels Engelbrecht, der står i spidsen for udredningsarbejdet af de 17 verserende sager, kirken indtil nu har fået kendskab til.

Den katolske kirke kan dog ikke tillade sig at sidde med hænderne i skødet, for den mistænkte præst har i kraft af sit virke stadig omgang med børn, advarer professor og dr.jur. ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, Kirsten Ketscher.

»Som arbejdsgiver bør man fritage den pågældende fra sit arbejde, mens man undersøger beskyldningerne. Det gør man, når sagen har så alvorlig karakter, og hvor den pågældende stadig er aktiv. Man har en reaktionspligt, og det er klart, at der er et arbejdsgiveransvar her«, siger hun.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden