23 års fængsel for McDonald-skud i Århus

Hells Angels rockere fik reduceret deres fængselsstraffe for skudattentat.

Danmark

Tre Hells Angels rockere er blevet idømt sammenlagt 23 års fængsel for deres medvirken i et skudattentatet i november 2008 på McDonalds på Randersvej i Århus.

Vestre Landsret idømte den 47-årige Lars Brian Kristensen ni år fængsel, den 22-årige Troels Kristensen Knudsen syv års fængsel og den 22-årige Toke Hallager Okkerholm syv års fængsel.

To af de tre tiltalte fik reduceret deres straf med to års fængsel.

LÆS ARTIKEL

De blev alle dømt for medvirken til drabsforsøg ved at have tilskyndet den 20-årige Kenneth Nielsen til at forsøge at skyde tre mænd ned i burgerbaren.

Sagen har vakt opsigt, fordi de tre rockere ved byretten blev idømt en hårdere fængselsstraf end den person, der rent fysisk affyrede et skud mod McDonalds som led i et opgør med den såkaldte Trillegaardsbande i Århus.

Den 20-årige Kenneth Nielsen fik i byretten syv års fængsel og var ikke omfattet af ankesagen, hvor han til gengæld har været anklagerens vigtigste vidne i sagen.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden