0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyhedsavisen: Der har aldrig været krise

Det har hele tiden været meningen, at islandske Dagsbrún trækker sig som eneinvestor på Nyhedsavisen, siger administrerende direktør Svenn Damm.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
BORBERG THOMAS
Foto: BORBERG THOMAS

Administrerende direktør for Nyhedsavisen, Svenn Damm afviser, at gratisavisen er i krise. -Arkivfoto: Thomas Borberg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der har aldrig været nogen krise.

Det siger administrerende direktør for Nyhedsavisen Svenn Damm til oplysningen om, at islandske Dagsbrún trækker sig som eneinvestor fra gratisavisen Nyhedsavisen.

»Det her har jeg vist fra starten. Det er helt normalt at dele det ud på flere skuldre«, siger han om Dagsbrúns beslutning.

Det islandske mediaselskab vil ikke længere selv stå for udgivelsen af Nyhedsavisen, men skyder i stedet 50 millioner kroner i et nyt investeringsselskab. Beslutningen kommer efter et halvårsregnskab med et driftsunderskud på 154 millioner kroner.

Økonomien er sikret
Det økonomiske grundlag for avisprojektet er heller ikke skredet nogen vegne, siger Svenn Damm.

Tværtimod er der er allerede investorer med i spillet, siger han, hvilket bliver bakket op af Dagsbrúns direktør. Herfra lyder det nu, at der er mindst 350 millioner kroner bag Nyhedsavisen fra Dagsbrún og andre investorer.

»Vi har penge i ryggen og udkommer som planlagt. 350 millioner kan holde i rigtig lang tid«, siger Svenn Damm.

Medarbejdere urolige
Trods udmeldingen om, at alt går som planlagt, sendte Dagsbrúns tilbagetrækning rystelser gennem medarbejderstaben.

»Vi vidste ingenting, før det pludselig blev meldt ud tidligere på dagen«, siger Michael Lund, journalist på Nyhedsavisen, til Politiken.dk

Dårlig kommunikation
Han er dog 'helt rolig nu', efter et ekstraordinært medarbejdermøde, hvor Svenn Damm har overbevist staben om, at avisens fremfærd fortsætter ufortrødent.

Den administrerende direktør medgiver til gengæld, at han er utilfreds med den måde, tingene er blevet kommunikeret ud på.

»Jeg kan godt forstå, at folk er overraskede. Det er ikke blevet forklaret godt nok«, siger han.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce