0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Århus spreder elever med tvang

90 århusianske børnehaveklassebørn begynder i dag på en skole, som kommunen - ikke forældrene - har valgt. I nogle tilfælde skal de gå i en skole, der ligger mere end ti kilometer fra hjemmet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I dag stiger 90 børn fra ni århusianske skoledistrikter om bord på busser for at blive kørt til første skoledag på skoler, som kan ligge op til en halv times kørsel fra forældrenes hjem.

De 90 børn tilhører en gruppe såkaldt 'sprogflyttede' børnehaveklasseelever, som i hold af 10 skal gå i skole uden for lokalområdet i integrationens navn.

»Vi vil sikre os, at også de tosprogede får en god skolegang, fordi det i dag er et væsentligt udgangspunkt for at få et godt liv. Og det er en uomgængelig kendsgerning, at det faglige niveau har været alt for lavt i denne gruppe«, forklarer tidligere Århusborgmester Louise Gade (V), der som rådmand for børn og unge har det øverste politiske ansvar for det nye tiltag.

Villig til at betale prisen
At flytningen sker med tvang, er en pris, hun er villig til at betale:

»Det er da klart, at man som liberal politiker har et problem med det, men det er vigtigere at sikre, at disse børn ikke får en byrde om benet resten af deres liv«.

Kommunens integrationschef, Pauli Johansen, står for den praktiske udførelse af politikernes beslutning. Han har bl.a. forestået sprogscreeningen af de 581 tosprogede børn, som har skolestart i dag.

Han har også sørget for at få puslespillet med de 90 børn, som ikke levede op til testens krav, til at gå op, sådan at børn fra samme område flyttes, men også kommer til at gå i klasse med nogle 'hjemmefra'. Og han har taget snakken med de forældre, der ikke forstod, at deres barn skulle gå i skole så langt væk. Og målet er klart også blandt embedsmændene:

»Vi gør det for at få denne gruppe af børn med store sproglige problemer til at forsvinde«.

Langt at køre
Byrådets beslutning om at sprede de sprogligt dårligst stillede børnehaveklassebørn sker, efter at Folketinget sidste år lovliggjorde den såkaldte Albertslundmodel. Der er dog en væsentlig forskel på Albertslund og Århus: De geografiske afstande mellem skolerne.

»Det er langt at køre i nogle tilfælde ti kilometer«, erkender Pauli Johansen.

Af samme grund har 33 forældrepar klaget over flytningen. De har alle været til samtale, og 30 af dem bad om at få deres barn 'krydsscreenet', hvilket førte til, at to blev erklæret gode nok - et så lavt tal, at det ifølge integrationschefen bekræfter kvaliteten af den oprindelige test.

Screeningen er i øvrigt blevet foretaget på alle kommunens tosprogede børn. De fleste har somalisk, palæstinensisk eller iransk oprindelse, men der har f.eks. også været en del islændinge iblandt. De tosprogede børn udgør omkring 18 procent af det samlede antal folkeskoleelever.

Tre skoler undtaget
Det hører med til historien, at langtfra alle de børn, som ikke levede op til testens krav, rent faktisk er blevet flyttet: I alt kunne 366 af 581 testede ikke tale et alderstilsvarende dansk, men langt de fleste kommer imidlertid fra tre skoler - Nordgårdskolen, Tovshøjskolen og Søndervangskolen - som kommunen har besluttet at undtage fra ordningen. Her har man analyseret sig frem til, at man ved en spredning af eleverne ikke ville kunne ændre på elevsammensætningen.

Faktisk ville en konsekvent spredning af de dårligste til dansk ifølge Pauli Johansen betyde, at man ville »tømme disse tre skoler fra bunden« - og det ville på sigt føre til en skolelukning, hvilket byrådet ikke ønskede.

For Louise Gade er screeningens resultat bevis på, at byrådet har taget den rette beslutning med at sprede de sprogligt svage børn:

»Hvis nogen overhovedet kunne have været lidt betænkelige, før vi gik i gang, så må de være blevet overbevist efter screeningen. Over 50 procent af børnene er ikke gode nok til dansk, og det er alt for mange«.

Sikre bedre sprogstøtte
I stedet for at blive flyttet skal eleverne på Nordgårdskolen, Tovshøjskolen og Søndervangskolen nu gå i heldagsskole fra 8-16 for på den måde at sikre dem den bedst mulig sprogstøtte.

De tre skoler er i forvejen såkaldte magnetskoler, hvor man har accepteret en høj koncentration af tosprogede og derfor gør en ekstra indsats for dem.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce