0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvilshøj og Langballe enige i asylsag

Rikke Hvilshøj understreger, at beboerne på asylcentrene i Brovst og Hanstholm ikke har fået bedre boforhold. Og det skal de heller ikke have.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der skal ikke gives så meget som én krone til flere kvadratmeter til afviste asylansøgere, der nægter at rejse hjem.

Sådan lyder konklusionen, efter at integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) har mødtes med Dansk Folkepartis integrationsordfører, Jesper Langballe, i Integrationsministeriet.

Ingen lempelser
Mødet kom i stand efter flere dages diskussion om udvidelse af pladsforholdene på to af landets asylcentre - de to kommunalt drevne i Hanstholm og Brovst.

Rikke Hvilshøj understreger, at der ikke på nogen måde er sket lempelser i forhold til asylcentrenes beboere.

»Det er vigtigt for os, at budskabet ikke er, at jo længere man har været på centret, jo bedre boforhold får man«, siger hun.

Røde Kors får ikke mere plads
Samtidig siger hun, at de to kommunale centre i Hanstholm og Brovst skal holde sig inden for aftalen.

Rikke Hvilshøj lægger vægt på, at beboerne i Brovst og Hanstholm primært er asylsøgere, der venter på, at deres sag bliver behandlet.

Men Dansk Røde Kors, der driver de øvrige centre, skal ikke gøre sig håb om at få mere plads til sine beboere.

»Brovst og Hanstholm er nogle andre centre og nogle andre fysiske rammer«, forklarer hun.

Rigspolitiet skal undersøge beboere
Jesper Langballe var tilfreds efter mødet med integrationsministeren, og oplyser, at der vil blive gjort en undsats mod beboere, der har nægtet at rejse ud.

»Der har været nogle uklarheder omkring nogle af beboernes status. Ministeriet vil nu finde ud af gennem Rigspolitiet, hvilke af beboerne der har nægtet at rejse ud«, siger han.

/ritzau/

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Annonce