0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvinder skeptiske over for senere efterløn og pension

Et flertal er indstillet på at gå senere på efterløn og pension, men kvinderne er bekymrede.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er kønsforskel på den måde, danskerne bedømmer udsigten til senere efterløn og folkepension på.

Mens to tredjedele af mændene bakker op bag en forhøjet efterlønsalder på 62 år, er kvinderne meget mere skeptiske.

»Kvinder har et mere realistisk billede af muligheden for at blive slidt ned af arbejdet«, siger næstformand Jane Korczak fra de ufaglærtes forbund, 3F, der har krævet stor satsning på bedre arbejdsmiljø for at acceptere højere efterlønsalder.

»Forliget lægger op til en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet, men der er nok en vis skepsis over for, om det bliver til noget. Og kvinder har mange af de job med rengøring og omsorg, som slider på bevægeapparatet«, siger hun.

Indlysende betænkelighed
For Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde Universitet, er den kvindelige betænkelighed indlysende.

»Kvinder er skeptiske, fordi de er mere afhængige af efterløn end mændene«, siger hun og uddyber:

»Kvinder bliver ramt hårdere end mænd, fordi de ikke har sparet så meget op i private pensionsordninger - og i øvrigt haft en relativt mindre løn at spare op af«.

Karen Sjørup peger på, at disse forskelle i nogen grad vil udjævne sig de kommende år, men det betyder ikke så meget for bedømmelsen.

»Vi ved, at kvinder generelt er mere venstreorienterede end mænd, og mange vil nok betragte velfærdsforliget som et højreorienteret projekt«, siger hun.

Bekymret for fru Petersen
Venstres ligestillingsordfører, Troels Lund Poulsen, har ikke skridsikker viden om, hvorfor kvinderne er mere betænkelige ved velfærdsforliget end mænd, men formodninger:

»Mænd og kvinder vægter forskelligt, og mændene er nok mere optaget af de langsigtede virkninger på samfundsøkonomien, mens kvinderne mest er orienteret mod individet og fru Petersens muligheder for at få efterløn«, siger han.

Han køber ikke, at den kvindelige bekymring skyldes angsten for selv at blive nedslidt og få brug for efterløn før 62-års alderen.

»Mindst lige så mange mænd har job, som slider, og vi gør jo noget for at bedre arbejdsmiljøet og forebygge nedslidning«, siger Troels Lund Poulsen.

DF-vælgere siger fra
Ud over kvinderne rager en anden gruppe op som kritisk. Et flertal af Dansk Folkepartis vælgere afviser både en højere efterlønsalder og pensionsalder, men det overrasker ikke gruppeformand Kristian Thulesen Dahl.

»Det passer med vores egen fornemmelse af vores vælgere, men vi valgte at gå med i forliget. Vi har fået en lang varsel for ændringerne. Det var blevet meget hurtigere indfaset, hvis vi ikke var med«, siger han.

Modstandere af automatik
Velfærdsforliget lægger op til, at både efterløns- og pensionsalder stiger automatisk, hvis danskernes levealder fortsætter opad.

»Det er hårdt nok at sætte grænsen ved 62 år, så vi er modstandere af en automatik. Og det undrer os også, at Socialdemokraterne vil lade efterlønsalderen stige automatisk. Jeg troede, at vi kæmpede sammen for en aldersgrænse på 62 år«, siger gruppeformanden.

Mens der er køns- og partiforskelle i bedømmelsen af velfærdsforliget, smitter det ikke af på vælgernes holdninger til partierne. De politiske fronter er låst fast, og en frisk meningsmåling afslører, at der ikke er nogen nævneværdige forskydninger mellem de politiske blokke.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce