0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Familiesammenførte ladt i stikken

De fleste familiesammenførte kvinder, der af deres mand bliver udsat for vold, er tvunget til at blive hos manden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I en ny rapport fra Amnesty Danmark, som offentliggøres i dag, dokumenteres det, at voldsramte familiesammenførte kvinder i Danmark ofte står med valget mellem at blive i et voldeligt ægteskab og at blive udvist af landet.

I perioden 1998-2004 har kun omkring en tredjedel af de kvinder, der har søgt om opholdstilladelse efter vold i hjemmet, fået lov at blive i landet, viser rapporten med henvisning til tal fra Integrationsministeriet.

»Mange voldsramte familiesammenførte kvinder vælger at blive i det voldelige forhold og udholde volden af frygt for udvisning. Andre vender fraskilt tilbage til en for manges vedkommende yderst usikker fremtid i oprindelseslandet«, siger kampagneleder Camilla Laudrup fra Amnesty.

Skal dokumentere overgreb
Ifølge en særlig regel for voldsramte kvinder kan de få lov at blive i Danmark, hvis de kan dokumentere, at de har været udsat for vold, at volden er årsag til skilsmissen, og at de har tilstrækkelig tilknytning til Danmark. Kvinderne skal også selv dokumentere, at de vil blive udsat for overgreb, hvis de vender tilbage til hjemlandet.

»Kvinderne har meget svært ved at opfylde disse krav. Desuden er administrationen af undtagelsesbestemmelsen uigennemskuelig«, hedder det i rapporten.

Pest eller kolera
Det er blandt andet et problem at dokumentere tilknytning, hvis kvinden har været holdt isoleret i en lejlighed. Eller at dokumentere vold, hvis manden fungerer som tolk på skadestuen.

Derfor kritiserer Amnesty, at den danske stat ikke beskytter »de voldsramte familiesammenførte kvinders rettigheder, som den danske regering er internationalt forpligtet til at respektere, beskytte og fremme«.

Kendt problem på krisecentre
Problemet er mere end velkendt på landets krisecentre, forklarer Anne Mau, der er sekretariatsleder i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre. I 2004 befandt 340 familiesammenførte kvinder sig på de danske kvindekrisecentre. Det tal er stigende, og ifølge Anne Mau udgør det kun toppen af isbjerget:

»Det er et stort problem. Hver eneste gang vi modtager en familiesammenført kvinde, står hun i valget mellem pest og kolera. Det giver uhyre mange ulykkelige skæbner«.

Amnesty anbefaler, at der blødes op på kravene for at få opholdstilladelse. Desuden skal sagsbehandlingen forbedres, og skadestuerne skal indkalde en uvildig tolk til kvinder, hvis der er mistanke om, at de har været udsat for vold.

Bakkes op af opposotion
Skridt i den retning bakkes op af hele oppositionen.

»Danmark har alt for længe lukket øjnene for problemet«, siger integrationsordfører John Dyrby (S).

Regeringen ønsker dog ikke at ændre de nuværende regler - suppleret af Dansk Folkeparti, hvor Jesper Langballe mener, at en opblødning vil »åbne en sluse for misbrug« for at få opholdstilladelse.

Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) siger, at man nu hjælper kvinderne blandt andet ved at have afsat en halv million kroner til en særlig indsats samt indført en 10-års karenstid for mænd, der er dømt for vold, så de ikke kan hente en ny kvinde til landet.

»Vi er utrolig imødekommende i de her sager og bistår med tolke og hjælp til at skaffe dokumentation«, siger hun.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce