0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Børn og unge er storforbrugere af porno

Danske børn og unge mellem 12 og 20 år ser overraskende meget porno.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frederiksen Johnny
Foto: Frederiksen Johnny

Seksualundervisningen er for mange børn og unge flyttet til internettet, hvor pornoen er lettilgængelig. - Arkivfoto:

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danske børn og unge ser porno - rigtig meget porno. Hele 98 procent af drengene mellem 12 og 20 år ser porno, mens andelen er 86 procent for pigerne i samme aldersgruppe.

Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Nordisk Institut for Kvinde- og Kønsforskning, skriver metroXpress.

Internettet en afgørende faktor
Undersøgelsen viser desuden, at de fleste drenge og piger debuterer som pornoforbrugere allerede som 12-årige. Tilgængeligheden og anonymiteten på internettet er helt afgørende for stigningen i pornoforbruget:

»Pornografien er gledet ind som en helt almindelig del af børn og unges medieforbrug. Der er ingen barrierer. Pornoen er der, hvor børn og unge er, nemlig på internettet,« siger Rune Gade, som forsker i pornografi ved Københavns Universitet.

Bedre seksualundervisning
Han tilføjer, at pornoforbruget også kan forklares med en generel tendens til seksualisering af børn og unge og en stigende tendens til at opfatte sex som en vare.

»Vi bør være bekymrede. For vi må spørge os selv, om det er pornoproducenterne, der skal stå for unges seksualoplysning. Pornoen giver et meget endimensionalt billede, som i grotesk grad fokuserer på den genetale kontakt«, siger han og tilføjer, at seksualvejledningen i folkeskolen derfor bør oprustes.

Pigerne bliver pressede
Niels Ulrik Sørensen forsker i drenges brug af pornografi ved Center for Ungdomsforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet. Han fremhæver, at drengene faktisk er gode til at sætte grænser, men at grænserne uværgeligt rykkes af den stigende eksponering af porno.

Men mens drengene tilsyneladende ikke har de store problemer med at bevæge sig mellem pornoens univers og virkeligheden, føler pigerne et pres for at leve op til de idealiserede kvindekroppe, de ser i pornoens verden. Og når pigerne debuterer seksuelt, føler de sig presset til at prøve ting, som de ikke har lyst til, viser undersøgelsen.

/ritzau/

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce