0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Khader: Det skal ikke være VKR for enhver pris

Konservativ afvisning af VKR-samarbejde giver flere radikale stemmer, mener Naser Khader, der afviser, at R har fået et problem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Bare nævnelsen af VKR har gjort Fogh og Kjærsgaard nervøse«, mener Naser Khader. - Foto: Peter Hove Olesen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Umiddelbart lignede det et anslag på de radikales drømme om at få mere indflydelse på dansk politik efter næste valg, da Bendt Bendtsen i går lagde afstand til muligheden for et tæt samarbejde med de radikale.

Men det afviser det radikale folketingsmedlem Naser Khader, der var en af bagmændene, da de radikale for nylig brød med 13 års samarbejde med S.

»Det primære var løsrivelsen fra S«
Du har udtalt, at I nu bør tone rent flag og gå efter et VKR-samarbejde? Hvad siger du til Bendtsens afvisning?

»Det primære er, at vi har frigjort os fra S. Der er ingen, der tror på SR, og derfor sagde jeg, at så er muligheden VKR«.

Men med Bendtsens meldinger ser VKR jo heller ikke længere ud til at være nogen mulighed?

»Nej, men det skal han jo sige for at please Dansk Folkeparti. Og det er rigtigt nok, at her og nu er det ikke realistisk. Det kan først blive realistisk efter et valg«.

Så du tror ikke, at han mener det, han siger?

»Hvis han mener det, så har de konservative et problem i forhold til DF, som de er uenige med på mange områder«.

»Ikke for enhver pris«
Men så har I vel også et problem i forhold til jeres ønske om at få indflydelse?

»Jamen, en ønskesituation kunne også være, at V, K og O går til valg sammen på at danne regering. Det ville virkelig være til vores fordel. Så hvis Bendtsen mener det, må han da før næste valg lave et regeringsgrundlag med DF«.

Så I er nærmest afhængige af, at DF går efter at komme i regering efter næste valg?

»Det er min fornemmelse, at de vil i regering efter næste valg. Og så får folk mulighed for at tage stilling til, om de vil have VKO eller VKR. Men jeg vil understrege, at det ikke skal være VKR for enhver pris«.

»Fogh er glad for DF«
Statsministeren har jo også sagt, at han går efter, at VK-regeringen fortsætter efter næste valg, og det skal ske med DF som støtteparti?

»Det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at Fogh er meget glad for DF. Bare han strammer lidt, så får han en masse igennem. Derfor er det også godt, at bare det, at vi nævner VKR, har gjort ikke kun Pia Kjærsgaard, men også Fogh nervøs«.

Men er jeres løsrivelse fra S og appel til VK ikke i virkeligheden med til at kaste regeringen mere i armene på DF?

»Mange er trætte af blokpolitik, og hvis konservative gifter sig med DF, så tror jeg, at der vil være mange internationalt orienterede, socialt indignerede konservative, der vil komme over til os. Så det vil også være et problem for Fogh«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce