0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Smædekampagne rettet mod højreradikale

Aktivister på venstrefløjen har indledt en hetz mod personer på den ekstreme højrefløj.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Julius Børgesen, lederen af netværket Dansk Front, der hører til på det yderste højre, afviser at være nazist. Han siger, at billedet blev taget til en koncert, i det øjeblik han stod foran en nazistisk plakat.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I en ny kampagne går en radikal venstrefløjsgruppe direkte efter privatpersoner på den yderste højrefløj.

Ved flere aktioner, som gruppen også omtaler på sin hjemmeside, har den sendt breve om en række navngivne personers politiske tilhørsforhold til arbejdspladser og forældre.

Desuden har aktivisterne sat flere hundrede klistermærker med lignende indhold op i en række personers lokalområde under sloganet 'Kend din lokale nazist', oplyser politiet.

Eksperter kritiserer
12 personer, de fleste fra det højreradikale Dansk Front, er blevet udsat for aktionen. Efterfølgende har flere set sig nødsaget til at flytte fra lokalområdet af frygt for yderligere optrapning. Andre har været tæt på at miste jobbet, fordi arbejdsgiveren ikke ønskede unødig blæst om arbejdspladsen.

Både eksperter og det brede venstrefløjsmiljø kritiserer aktionerne skarpt:

»Denne form for selvjustits er fuldstændig uacceptabel, for det er jo ikke forbudt i Danmark at være nazist. «, siger Birgit Kofod Olsen, leder af den nationale afdeling på Institut for Menneskerettigheder.

SF's retsordfører, Anne Baastrup, mener, kampagnen kan få det modsatte resultat:

»Ved at angribe dem igennem arbejde og lokalområde bliver de tvunget endnu længere ud i kanten af samfundet, og dermed kan de blive endnu mere låst fast i et ekstremt politisk miljø«.

Også Enhedslistens Line Barfod og antiracistiske grupper som Antiracistisk Netværk og Demos tager afstand fra kampagnen.

Søgsmål på vej
Dansk Front er på vej med et søgsmål mod gruppen bag kampagnen og hjemmesiden.

Personerne bag kampagnen 'Kend din lokale nazist' har valgt ikke at stå frem offentligt. Gruppen har ikke svaret på spørgsmål, men efter Politikens henvendelser er hjemmesiden ikke længere tilgængelig.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce